- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
337

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Hjemløs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjemløs,

i.

Jeg var forleden kommen hjem til min Fødeby. Hen mod
Aften gik jeg ud og drev op ad Vejen. Den var opblødt af
Efteraarsregnen; det dryppede fra Pilenes røde Grene; Himlen og
Jorden flød sammen i én gul Taage. Landskabets syge Tungsind
vældede over mig og fyldte min Sjæl med en Følelse som hørte
jeg et lille Barn græde. Det var mig som havde jeg aldrig været
ude af denne Taage, aldrig vilde komme ud af den, aldrig kunde
komme ud af den; og jeg syntes, at hvis jeg svøbte den om mig
som et Tæppe, maatte jeg kunne sove saa trygt og sødt, som
man alene blunder paa sin Barndoms Hovedpude. Alt, hvad jeg
havde naaet og vundet ude i den Verden, der laa hinsides denne
gule, klamme Taage, de Baand, der knyttede mig til andre
Mennesker, de Interesser, der var spirede frem, havde blomstret og
sat Frø, mine Sorger og Glæder, de lysende Haab og de askegraa
Skuffelser — hele denne Bygning syntes mig saa skrøbelig som
et Korthus, og under Arkitekturens fantastiske Broderimønster
anede jeg en Grund saa gul og veg som den skaanske Taage. Jeg var
til Mode, som om jeg i femten Aar havde søgt at springe fra min
egen Skygge eller villet tuske mit inderste Selv bort mod et
fremmed Makværk; og de femten Aar faldt fra mit Livstræs Grene
som femten visne Blade, og jeg syntes, det var mig selv, der gik
inde i Taagen og strøede Sædekorn i Mulden eller vogtede min
Faders Køer.

Men saa hørte jeg Vildgæssenes Skrig over mit Hoved, —
Vildgæssene, der drog imod Syden, ud af Taagen og ind i Solen.
Og da sad de femten Blade atter grønne, og de femten Aar
ringlede sig ud igen. Mit nye Væsen, dannet af Bøger og Menne-

Tilskueren. 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free