Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Hjemløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sker, fjæmede sig fra det gamle. Og der faldt som Skæl fra mine
Øjne: Egnen omkring mig var ikke den samme som før, Gaardene
var forandrede, Landet saa anderledes ud, noget var kommet til,
og noget var forsvundet. Jeg kom til at tænke paa, at Kornet
var blevet grønt og var blevet høstet femten Gange, og at
Kirkeklokkerne havde ringet hver Dag i femten Aar; jeg tænkte paa
de mange nye Kister i Kirkegaarden; Forandringens og
Forgængelighedens Spøgelse rejste sig mellem mig og det forsvundne;
og jeg stirrede ind i lo mørke Dyb: det hvide Dødninghoveds
tomme sorte Øjenhuler — — —
Det var to Vinduer, jeg stirrede ind mod, to
dunkeltskin-nende Vinduer paa en hvidkalket Væg. Jeg stod udenfor en
Gaard, en af de sædvanlige gamle skaanske Bondegaarde at se
til, med de fire kvadratisk sammenbyggede Længer, men i yderlig
forfalden Stand. Straataget var tyndslidt og tæt bevokset med
grønt Mos, Lervæggene var bugede og revnede med store bare
Pletter, hvor Kalkpudset havde løsnet sig. Murene var lave og
Vinduerne smaa med fire Ruder undtagen paa Vaaningslængens
ene Gavl, den som vendte ud modVejen. Man kunde se, at den
en Gang var bleven gjort i Stand, skøndt Vind og Vejr siden
havde faaet Lov at raade frit her ogsaa. Den stenmurede Væg,
de store seksrudede Vinduer, en Glasdør med Levninger af en
Veranda, — alt det var saa afstikkende mod Gaardens øvrige
Udseende, omtrent som en kostbar Trøje paa en ørkesløs og laset
gammel Tigger.
Jeg stod lænet mod et Stendige, der løb langs med Vejen
og rundt om Haven, og stirrede ind mellem nogle gamle
Ælme-stammer, ind mod de nøgne mørke Gavlvinduer. Blikket gled til
Siden, ud over Haven. Forandring og Forgængelighed ogsaa der!
Græsplænerne og Blomsterrabatteme laa hen med Kartofler og
Roer, Hækkene og Lysthusene havde faaet Lov at vokse vildt, de
stod sammenfiltrede som en Oldings uklippede Skæg og spilede
deres lange tynde Skud som Fingrene paa en gammel mager
Haand, naar den griber om Krykken. Udenfor en Dør ved
Vaaningslængens fj ærn es te Ende stod et Brøndkar; en frugtsommelig
Kvinde kom ud og fyldte sin Spand af Karret, dvælede en Stund,
da hun blev mig vår, og gik saa ind. Gule og røde Blade sank
stille ned fra Ælmene over mig og lagde sig paa Jorden hos de
andre, der tidligere var faldne. Der var noget, som raslede oppe
øverst i Grenene: det var en Krage, der rørte sig i sin Pinderede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
