Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Hjemløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstaar mig paa, og som jeg er bange for at røre ved. Jeg har
aldrig været helt naturlig og utvungen overfor Dem, saadan som
jeg tænker, at Mænd af Deres egen Stand er det. En god Del af
det Menneske, De har kendt og som bar mit Navn, har ikke været
andet end en Maske.
Derimod: sæt mig blandt en Flok Bønder hjemme fra. De
kan synes mig modbydelige, de kan saare mig, pine mig; men
trods alt det, der er kommen til hos mig af Lærdom og andre
Omgangsvaner og forfinet Behov og nye Interesser, saa er det dog
først der, at jeg, rent legemlig talt, kan bevæge mig fuldstændig
uden Beregning, uden at reflektere over, om det skal være saadan
eller saadan. I den Forstand behøver jeg ikke at blive Bonde,
som De udtrykker Dem — jeg er Bonde.
Summa summarum: jeg har været paa Rejse i fremmede
Lande; nu vender jeg hjem.*
Agnes sad tavs og alvorlig.
„Det tror jeg ikke paa,“ sagde hun stilfærdig. „Jeg er
bange for, at det hele er nogel, De gaar og bilder Dem ind. De
har saadan en voldsom Fantasi, og saa er De saadan et grueligt
Stemningsmenneske, — og“, tilføjede hun med et Solskinssmil,
„saa er De saadan et stort Barn.*
Dampfløjten skingrede — vi var inde i Malmø Havn. Agnes
ventede, at nogle bekendte vilde tage imod hende, og jeg sagde
hende derfor Farvel paa Skibet.
„Bliv nu ikke til en Forstening*, sagde hun. „Jeg har for
Resten slet ikke i Sinde at tabe Dem af Syne. Naar De mindst
venter det, kommer jeg over Dem.*
„Velkommen!“
„De holder ikke Deres Forsæt.*
„Det vil vise sig.*
„Og hvis De nu er bleven træt, naar jeg kommer og kræver
Dem til Regnskab.*
„Saa er det for en stor Del Deres Skyld, Frøken Agnes.*
Hun saa’ paa mig, forskende og spørgende. Saa sænkede
hun sit Hoved til Afsked og gik hurtig bort. —
Et Par Timer efter sad jeg paa Toget, der førte mig ud til
Landsbyen. Jeg begyndte at se kendte Ansigter ved Stationerne,
snart genkendte jeg Byer og Gaarde. Det syntes mig som om
jeg gled ud af et vrimlende og mumlende Mørke, der tætnede sig
bagved mig og efterhaanden veg bort, til det bare stod som en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
