Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: En gammel Novelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fængslet Saint Lazare, bestyredes af Munke. Forstanderen
for Fængslet er en saadan klog Munk. (Se Pag. 92).
— Tilsidst lovede Forstanderen paa staaende Fod at begive sig til
Politidirektøren, om ikke af anden Grund, tilføjede ban, saa for derved at
komme Greven i Forkøbet, da denne havde forladt os i en yderst opbragt
Tilstand og nød en saadan Anseelse, at man med Grund kunde frygte ham.
Jeg selv, Forfatteren af denne Anmældelse, som har levet
adskillige Aar i de katolske Lande, har truffet langt liberalere,
langt mere forstaaende Gejstlige der, end Gennemsnitsmændene af
samme Stand i den protestantiske Verden. I hvert Fald
respekterer jeg den katolske Klerikalisme mere end den protestantiske.
Tiberge, des Grieux’s opofrende Ven og stadige Formaner,
kan vel nok minde om den konventionelle Ræsonnør i det franske
Skuespil, som fra Moliére strækker sig ned til Alexandre Dumas
fils og Victorien Sardou.
Men selv ham har Abbé Prévost givet et levende Strøg,
som individualiserer ham.
Han optræder ganske vist med Ræsonnørens Overlegenhed,
men han den skikkelige, satte, korrekte Mand, som han er,
beundrer i Stilhed sin Ven, den geniale Galning. Han indrømmer,
at Tidens Moral kan og maa skabe Mennesker som hans Ven,
des Grieux.
Altsaa: en mærkelig Bog, i sin Art et Mesterværk,
monumental, fordi den uden at træde i nogen Tendenses Tjæneste
giver et Segment af det virkelige Liv i Frankrig, i det 18de
Aar-hundrede. Klassisk, for saa vidt som den bruger det 17de
Aar-hundredes simple, knappe Stil: Demogeot siger om Forfatteren:
„Han ser helt anderledes paa Menneskene end Lesage. Lige saa
romanagtig i sin Digtning, som Lesage er satirisk, lægger han
især an paa at skabe Begivenheder, at sammenlave Æventyr, men
han fortæller dem med en Simpelhed, som ikke har noget
roman-agtigt i sig. Han sigter aldrig mod det effektfulde; han vækker
Læserens Interesse uden nogensinde selv at synes interesseret.
Han gav atter Fantasien, der længe var holdt tilbage indenfor
snævre Grænser, Rum ved at komme ind paa det 17de
Aar-hundredes æstetiske Ædruelighed, han gengav den alvorlige
Roman med et nobelt og klart Sprog og Følelser, som var lutrede
ved det store Aarhundredes Smag. Ja en Gang, hævede han sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
