Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Herman Bang: Studier fra mit Vindu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De forlader Skolen og altid i samme forasede Trav, med
sammensunkne Skuldre, jager de gennem Gaderne, til „Magasinet”.
„Magasinet” er en Kaabeforretning paa „Strøget”, hvor de
gør rent ligesom i Skolen.
Moderen faar Redskaberne frem, mens Datteren dækker
de ophængte Modeller med lange graa Lagener. Nænsomt glider
hendes Hænder under Arbejdet hen over Kaabemes Stoffer.
De begynder at feje i bestandig Ængstelse for ikke at blive
færdige, før Chefen kommer.
Der er adskillige Dage, hvor de er forsinkede, fordi Bladene
er kommet for sent fra Pressen og Chefen derfor overrasker dem,
mens de endnu er ved Arbejdet.
Han kommer da ind og ser med ubevægeligt Ansigt hen
gennem Magasinet, mens de to Kvinder dukker Hovederne dybt
af Angest.
For et Par Maaneder siden havde Chefen en saadan
Morgen sagt:
— Ja, ja, Madam, man mærker, hun begynder at blive
gammel.
Og fra den Dag lever Madam Christensen i en bestandig
Skræk. Det er hendes Livs Skræmsel, at de en Dag vil tage
Arbejdet fra hende, at hun ikke vil kunne mer, og at Datteren
skal slide for dem begge.
Undertiden, naar hun hjemme standser et Minut paa sin
Vej gennem Gaarden og taler med min Værtinde, siger hun:
— Nej, nej, hvor ta’er man Arbejdet fra, lille Frue. De
beholder ikke de Gamle ... nej, nej, de gør ikke ... Og hvor ska’
man gaa hen? — Man faar ikke no’et til giendes og ingen véd, hvor
langt der er til Kirkegaarden ...
— Men, siger hun og samler paa en rastløs Maade Sjalet
om sig med sine barkede og af Slidet næsten ubevægelige Fingre:
man maa være glad til ...
„Man maa være glad til” er hendes Valgsprog, som jeg
tilstaar, at jeg aldrig har forstaaet.
Om Eftermiddagen er Moder og Datter „Koner” i et Par
Familier paa Broerne. De skurer Trapper og Gulve og de vasker
op. De er de sidste i Huset, og Pigerne overlader dem alt det
Arbejde, de ikke selv gider røre ved. De sendes i Byen lange
Veje, og forasede og stønnende slæber de Kul op fra Kælderen ad
de høje Trapper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
