- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
397

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

England som Forbillede.

2. Carlyle som Socialpolitiker.

I.

med Carlyles Gerning gaar fra Aarhundredets Midte

store aandelige Strømninger i samme Retning, saasom Positivismen
og den kristelige Socialisme. Navne som Harrison, Maurice og
Pusey betegne disse Retningers Bannerførere. Men op over dem alle
rager dog Carlyle, — en Mand som skabt for Englands Hjærte.

Det synes, som om Fastlandets Idéer aldrig ret ville trives
i den engelske Jordbund. Den sociale Livsanskuelse maatte for at
faa Gehør tale med en Puritaner-Ætlings skotske Tunge.

For ret at forstaa, hvilken mægtig Indflydelse han maatte
øve paa de engelske Sind, maa vi træde hans literære Virksomhed
nærmere under Øje. I den forrige Artikel bestræbte jeg mig for
at lade hans Aands vældigt flammende Lys glimte hastigt forbi i
sin hele Farveskala ligesom gennem en straalebrydende Prisme. Nu
indbyder jeg derimod Læseren til med mig at dvæle i en enkelt
Tankegangs intense enstonige Farveskær.

Jeg vælger et enkelt Værk af ham: „Past & Present",
vistnok hans socialpolitiske Hovedværk.

Værket udkom 1843, — et i Englands sociale Historie
skæbnesvangert Tidspunkt. Følgerne af, hvad Arnold Toynbee
kalder for „the industrial revolution", og den dermed
sammenhængende Liberalismens Sejer vare da komne til Syne i deres
hæsligste Skikkelser. De gamle arbejdsbeskyttende Laugslove vare
ryddede af Vejen, Storindustriens Arbejdsgivere havde igennem
Relormbillen af 1832 vundet den politiske Magt gennem
Parlamentet, og Fattigloven med sine afskrækkende Tvangsarbejdshuse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free