Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de blot høre Gaarsdagen til. Desuden ved du jo ikke, hvilken
himmelsk Velsignelse, hvilken uendelig helbredende Kraft, de
gemte, — du vil først erfare det efter mange Dage, naar du er
bleven visere."
„En velvillig gammel Læge sad en Gang i vort Selskab
sammen med en af sine Patienter, som var bleven syg af Fraadseri,
og om hvis Befindende Lægen netop havde forhørt sig, men efter
Patientens Mening altfor overfladisk. Den taabelige Patient blev
derfor ved med Mellemrum at afbryde vor Samtale, der just var
i Færd med at tage en filosofisk Vending. „„Jeg har mistet min
Appetit**, klagede han, „„jeg kan ingen Ting spise*“. „„Kære
Ven**, svarede Lægen ham i sin blideste Tone, „„det er jo den
ligegyldigste Ting af Verden* og fortsatte derpaa ganske roligt
sin filosofiske Underholdning med os andre.* — —
„Den eneste Lykke, som en brav Mand nogensinde bekymrede
sig om, var Lykke nok til at faa sin Gerning udført. Omkvædet
paa alle den Vises Klager har aldrig været: Jeg kan ingen Ting
spise, — men: jeg kan ingen Ting bestille.*
––-„Naar Natten en Gang er kommen, saa er baade vor
Lykke og vor Ulykke borte, forsvundet, henvejret, — en Ting,
som har været; — men vort Arbejde, — se, det er ikke
forsvundet, ikke henvejret, se, vor Gerning forbliver eller vor
Forsømmelighed forbliver for endeløse Tider og Evigheder!*
„Den korte støjende Dag med sin larmende Øjenforblændelse,
med sin Krone af Flitterguld er gaaet, og den guddommelige evige
Nat med sit Stjærnediadem, sin Stilhed og sin Sandhed, er
kommen! — Hvad har du da udrettet og hvorledes? Lykke,
Ulykke, alt det var kun den Løn, som du fik, og du har opbrugt
den fuldstændigt til Livets daglige Ophold. Ikke en Styver er
tilbage; alt er forbrugt og spist op. Men nu dit Værk, hvor er
dit Værk? Rask, kom frem med det, lad os se dit Værk!*–––––– I
I Stedet for dette Selviskhedens Lykke-Evangelium
opstiller Garlyle et andet. „Det første og sidste Evangelium i denne
Verden er dette: Kend din Gerning og gør den! „„Kend dig
selv**, — ja, længe nok har dette stakkels Selv pint dig, men du
vil aldrig lære det at kende; tro ikke, det kan være din
Opgave at skulle lære dig selv at kende; nej du er et uudgrundeligt
Individ! Lær at se, hvor din Gerning ligger, og tag den op som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
