- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
423

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kompromitteret en Akts, ja et Stykkes Succes. Men — ved smaa
Omlægninger af Repliker og Scenegang, ved Tildigtning af en
Del halvhøjt sagte Bemærkninger, ved Gruppering og Omgruppering
af Tilhørerne paa Scenen flettedes denne Gang baade
Musikstykke og Sang ret kunstfuldt ind i Dialogen. Der frembragtes
næsten en Illusion hos Tilskuerne — ikke blot af, at man virkelig
overværede et Selskab, men ogsaa af, at hin Sang og hint
Klavér-spil havde noget at betyde for Deltagerne i det.

Det vilde være fornøjeligt, om der en Gang kunde blive Raad
til saadan en klog og fin Iscenesættelse af — en holbergsk Komedie.
Ganske vist, der skulde overmaade megen Tid og Flid og Disciplin
til. Men for billigere Køb faar maaske det kgl. Teater ingensinde
rigtig Glæde og Gavn af Holberg. Man maa ud af den gamle
Gænge, som er gal, og bort fra den Del af „Traditionen", der
bare er flad Rutine.

Nu sidst havde Teatret paany indstuderet Den Vægelsindede.
Allerede i den rent udvortes Mise-en-scéne var Fortidens
Misfor-staaelser troligt bevarede. Stykket spilles (ogsaa i 3 Akts Udgaven)
paa en københavnsk Gade den 1ste April, eller i det mindste i
April Maaned: alligevel lod man dets to Borgermænds-Døtre trine
frem i udskaarne lyse Silkekjoler, bar Figur, en Anelse af en Hue
paa Hovedet! Og Handlingen varer fra Kl. 10 Formiddag til lidt
ud paa Eftermiddagen: ikke desto mindre viste i 2den Akts sidste
Scene Lucretia sig i Nat-Negligé, som om hun skulde til Sængs!
Ja om det saa var det lille Skælmeri, som Holberg har tilladt sig
med Hensyn til Vejrliget, saa havde man barbarisk gjort Kaal paa
det. Holberg har (ogsaa i 3 Akts Udgaven) symboliseret sin
Titelfigurs Humør i det idelig skiftende Vejr (hvis Aarsag den
svenske Oversætter i 1736 døbte Stykket „Madame Aprilvader");
men Teatret vilde saamænd ikke ulejlige sin Belysningsmester ...!
Saadan kunde man regne op en Stund; hvorefter man kunde
lægge til, at det var ikke bedre bevendt med den „indre"
Mise-en-scéne, med Tempoet i de forskellige Scener og med
Sammenspillet. Blot et eneste Eksempel! Den egentlige Handling slutter
(som man maaske husker), hvor alle Stykkets Personer samles
første Gang. De gør Løjer med den vægelsindede. En haler
hende hid: „er det ikke hun, som er saa kysk?" en anden haler
hende did: „er det ikke hun, som er saa koket?" De vil „fixere
hende", som Holberg kalder det, de vil „le af" hende. Kan nogen
være i Tvivl om, at saadan en Scene skal gaa under støjende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free