Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jubel og Forvirring? Jo, Teatrets „Tradition* betvivler det.
„Traditionen* lader Scenen gaa gedulgt og trægt; den slider Livet
af hint „anselige Denouement*, som Holberg var saa stolt af at
have anvendt!
Og nu Opfattelsen af Figurerne? — Der er som sagt til at
begynde med to Borgermænds-Døtre og deres „Opvartere*: et
lystigt og et ikke-lystigt Par. Kun den glade „Opvarter* fik paa
Scenen et Fysiognomi. Hr. Olaf Poulsen trak med bred Pensel
Linjerne op i Hr. Apicii Ansigt; han gjorde denne velstaaende
Ætling af Plautus’ Snyltegæst til en kvabset Laps, en andægtig
Feinschmecker, en siedskende Don Johan, en fejg Vigtigpeter.
Farverne i Billedet var kraftige; de syntes stundum næsten
skrigende, fordi . . . hans medspillende ikke kendte andre Farver
end de douce, de udviskede, de smægtende blege. Allerede den
nærmeste Kontrapart, Jfr. Helenes Fremstillerinde, havde ringe
Kulør i Kinderne. Hun viste Tilskuerne en net, venlig, skikkelig
ung Dame; hun skulde have vist dem „et Livstykke* af en
Pige: en trivelig, levelysten, fiks Ungmø, som ikke er bange for en
plat Skæmt, men som er paa sin Post og overlegen overfor
Nær-gaaenheder. Den Art Pigebørn udviklede sig, naar de blev gifte
og gamle, til saadanne fornøjelsesslikne Magdeloner som dem, vi
møder i „Maskeraden*, i „Jean deFrance*, i „Julestuen*; og netop
de tre Magdeloner udgjorde da for den Sags Skyld ogsaa
Hovedparten af Jfr. Helenes første Fremstillerinde, Mme. Goffres
Holbergs-Repertoire ... Nej men saa det „stille og ærbare* Par, Jfr.
Leonore og Hr. Eraste! Af dem blev den første fremstillet
som en smuk, blid, nu og da lidt melankolsk smilende Dame,
der var mindst lige saa ung, lige saa bevægelig, lige saa
elegant og lige saa moderne som Jfr. Helene. Intet kan være
urigtigere. Det hedder om Jfr. Leonore, at hun „er ikke at regne
mod* Helene, hun „har ikke været i Moden mange Aar*. Med
andre Ord, det er en gammel, forbigaaet Pige, som gærne vil
giftes. Desuden er hun sat, sparsommelig, altsaa tarvelig klædt.
I det første 5 Akts Stykke var der flere Træk til hendes
Karakteristik; dér var hun bl. a. indædt misundelig paa den yngre
og feterede Jfr. Helene, og hun nærede en fordækt Lyst til god
Levemaade, som maaske nok kunde gøre en økonomisk Hr. Elraste
noget betænkelig ved at fri til hende. Disse Træk er — ikke blevet
med Vilje fj ær nede, men de er gaaet tabt ved Stykkets
Sammendragning til 3 Akter. Dog vil man endnu i 3 Akts-Stykket (l.Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
