Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
romantisere Holberg, at duft-vaudevillisere ham. Den bogstaveligt
slikker Kraften og Saften af ham.
Fru Bloch havde overtaget Titelrollen. Hun var vist bleven
forvirret og skræmt af mer end af Digterens Fordringer. Var hun
sluppet for Moliéristemes Paamindelser? Ja for skøndt Holberg
egenlig hverken i Naturel eller i sin Kunst ligner Moliére, men Moliéres
Forgængere, saa er det jo (især siden Legrelles overfladiske Bog
udkom) blevet en nordisk Spas overalt at søge at finde Moliére i
Holberg. Man har da ogsaa faaet paralleliseret
Eraste-Apicius-Lucretia og Alceste-Oronte-Gelimene; man har sammenstillet Dm
Vægelsindede med Le Misanthrope. „Den Vægelsindede" — og
„Misanthropen"! Der er i Holbergs Stykke (endda kun i 3 Akts
Udgaven) en l1/* Linjes Sentens, som kan være laant fra, og der
er 2 Skældsord, som peger hen paa det opdigtede Forbilled. Men
er der saa en Døjt, er der en Tøddel mere? ... Og Lucretia—
Gelimene! Men Gelimene er omsværmet af Tilbedere, Lucretia har
kun en eneste, en fattig Pedant! Celimene vil, uden at give sig
hen, bevare alles Hyldest; Lucretia vil heller end gæme give sig
hen, og støder paa den anden Side med Lyst Folk fra sig! Den
første er altid koket, den anden løber til Tider for en Herre; og
bliver hun endelig „koket", saa faar hun det som sagt snarest i
den Form, at hun bliver mandfolke-gal! Helt ind i den inderste
Nerve er Figurerne forskellige. Men derfor kan saamænd gæme
alligevel én have forstyrret Fru Bloch med at minde hende om
Celimene! „Traditionen" er hun vist i alt Fald næppe sluppen for
at høre om, — en ærværdig Holberg-Tradition her, med 40 smaa Aar
paa sin Bag! Fru Heiberg spillede som bekendt Rollen i 1850;
og der har siden gaaet et for Efterfølgerskeme skæbnesvangert Ry
af hendes Præstation. Bevares, den var formodentlig, den var
for-haabentlig paa sin Vis fortrinlig. Men hvis det er sandt, som
Goldschmidt skrev: at man skiltes fra Fru Heibergs Lucretia
„næsten med den Følelse, at hun var elskværdig i sin
Uforbederlighed", saa var den nu ikke desto mindre en Mistydning.
Denne „glimrende Fejltagelse" bør da ikke bruges til at konfundere
(end sige til at laste) dem, som mulig kunde falde paa i al
Beskedenhed at se at holde sig Digteren efterrettelige.
Eller kan der Tære Tvivl? Udleverer ikke Holberg i alle
sine saakaidte Karakterkomedjer haardhændet en Grille, en Fejl,
en Vane (det var dét, han forstod ved „en Karakter"!) til
Publikums Latter? Sammenligner han ikke selv sin Satire med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
