Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En literær Protest mod Enevælden under Christian Y.
Aaret 1663 var et-uroligt Aar for den nye danske Enevælde
og dens Mænd. Det var i dette Aar, at Frederik III og hans Hof
opskræmmedes ved Efterretningerne om Korfits Ulfeldts
Forhandlinger med Kurfyrsten af Brandenborg og i dem saa, ikke, som
Forholdet i Virkeligheden var, Udslaget af en skibbruden Mands
aldrig udslukkede Ærgærrighed, men Tegn til en vidtforgrenet
Sammensværgelse mod det nye Regeringssystem, og i Frygten
herfor greb til Forholdsregler, der havde Karakteren af en ligefrem
Panik. Men det var ogsaa i det Aar, at der fra den danske
Adels Midte udgik et Skrift, der indeholdt dels en Protest, vel ikke
mod selve Enevælden, men dog mod de bitre Anklager mod
Adelen, der som et Slags Forsvar for Statsomvæltningen fremkom
under Ly af det nye Regimente, dels et Angreb paa adskillige af
de Mænd, som dette Regimente havde knyttet til sig.
Forfatteren til denne Protest og dette Angreb var et Medlem
af en af de anseteste Slægter mellem det danske Aristokrati. Han
hørte til Rosenkrandsemes Æt, der i adskillige Aarhundreder i
Fred og i Krig havde været selvskreven imellem de ypperste
af Adelsstanden. Men naar i det I7de Aarhundrede literær
Virksomhed og literær Produktion baade paa Teologiens og
Politikens Omraade havde fundet ret originale Repræsentanter indenfor
Rosenkrandserne, saa hørte OlufRosenkrands, hvem Talen her
er om, dog ikke til samme Linje af Slægten som denne
Virksomheds Hovedmænd, Holger Rosenkrands den lærde og hans Søn
Gunde Rosenkrands. Den Linje, Oluf Rosenkrands tilhørte, havde
hidtil væsentlig virket enten som Godsbesiddere og Lensmænd
eller syslet med militær og diplomatisk Gerning. Det synes først
at have været ham, der tilførte denne Gren af Slægten en vis
Lærdom og Lyst til at benytte Pennen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
