Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde erindre »os*, som hun skrev, det vil sige hende og hendes
Mand, til at faa Ridderordenen og om muligt tillige Titlen af
Gehejmeraad. Gjorde han deres Hus denne Tjæneste, skulde den
blive vel erindret, og hvis han ønskede det, vilde de gærne rejse
ind til København for at tale med ham. »Jeg véd“, tilføjede hun
meget betegnende for hvad der optog Gemytterne paa den Tid,
»at der er saa mange, som tale med Eder i disse Dage; ti enhver
har sine og vil have frem*. I et andet Brev til Griffenfeld gik
hun nøjere ind paa Sagen og aabenbarede, at hun i Grunden
helst vilde være Baronesse. Hun udtalte nemlig sin Bekymring
over at have erfaret de Vilkaar, som skulde ledsage Friherretitlen,
da hun og hendes Mand ikke vilde gøre deres to Døtres Kaar som
Årvinger forskellige, og deres Formue maaske ikke vilde være
tilstrækkelig til at oprette to Friherreskaber; men da de kun
havde bedet om denne Dignitet for at undgaa den haarde
Tilskikkelse, at hendes Mand, som tidligere havde tjænt i hæderlige
Embeder, nu i sin Alderdom skulde cedere mange andre, der
baade i Byrd og Kvalitet vare hans Undermænd, saa begærede
de alene den Gunst at maatte nyde bemældte Titel for deres Liv
eller, hvis det ikke kunde ske, da i det mindste at benaades med
Ridderordenen. Man mærke i disse Breve baade det tidligere
Nag til Parvenuerne og den under Ambitionens Tryk frembragte
Gaaen paa Akkord med de gamle Traditioner. Og man fristes
tillige til at tænke paa, at det efter al Sandsynlighed var Oluf
Rosenkrands’ og Birgitte Krabbes egen Svigersøn Mogens Skeel,
som nogle Aar efter forfattede „Grevens og Friherrens Komedie*
og i den karakteriserede Greven, Repræsentanten for de gamle
adelige, der lod sig optage i den ny Stand, som dreven ikke af
slette Motiver saaledes som Parvenuen Baronen, men af
Forfængelighed og navnlig af Svaghed overfor sin rangsyge Hustru. Mogens
Skeel, hvis han er Forfatteren, har ikke behøvet at gaa langt for
at faa Træk til sin Skildring. Men hvorom alting er, foreløbig
vandt Oluf Rosenkrands frem paa den Bane, han havde betraadt
under Skuldertræk fra adskillige af sine Standsfæller. Han blev
endnu 1671 ophøjet til Baron, fik samme Aar Danebrogsordenen,
udnævntes til Etats- og Justitsraad og blev Medlem af Højesteret.
1678 fik han tillige Bestalling som Gehejmeraad med en aarlig
Løn af 2000 Rdl.
Og dog var der i Oluf Rosenkrands Stof til meget andet
end en bøjelig Hofmand. Dybt i ham laa Sorgen over, at den
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
