Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gamle Tid ikke var mere. Han var Vidne til, at Adelsstandens
Opløsning fortsattes med rivende Hastighed, idet talrige Slægter
sank lavere og lavere ned eller helt uddøde, medens andre kun
holdt sig oppe ved ganske at svigte Traditionerne. Trods sine
Hæderstitler følte han dog stadig sig, sin Slægt og sine Venner
tilsidesatte af Regeringens virkelige Yndlinge, der fortrinsvis
beklædte de indflydelsesrigeste Poster i Administrationen. Hans
Misfornøjelse viste sig saaledes i det Skrift, som han 1678 udgav
til Æresoprejsning for den af Svenskerne under den skaanske Krig
i Malmø henrettede Baron Jørgen Krabbe. Skøndt dette Skrifts
hele Tendens tilsyneladende udelukkende var rettet mod Rigets
Fjender, er der Grund til ogsaa i det at bemærke Udtryk, der
pege hen paa Forholdene i Danmark. Det er næppe alene
Svenskere, han har tænkt paa, naar han i bitre Udtryk taler om
fremmede Yndlingers skadelige Indflydelse paa Kongerne. Og naar
han skriver, at alle Riger langt mere burde grundfæstes paa
Undersaattemes gode Vilje og Kærlighed end paa Øvrighedens
Tvang og Magt, da har det sikkert været Forholdene Vest for
Sundel, der fuldt saa meget som Begivenhederne i Skaane have
staaet for hans Blik. Og endnu mere gælder dette om Ord som
disse: Man maa vel fire for dem, som have Magten, men Retten
gælder, naar Magt og Vold har Ende.
Efter hans hele Tilbøjelighed til literære Studier maatte
han dog fortrinsvis være modtagelig for Sorg over de Angreb paa
den danske Adel, der fremkom i Literaturen. Det havde ikke
manglet derpaa. To udenlandske Forfattere havde navnlig saaret
hans Følelser. Den ene var en tysk Retslærd Andreas Philip
Oldenburger, der havde indflettet Angreb paa den danske Adel i
et pseudonymt, 1670 udkommet Skrift: Collegium juris publici
imperii Romani Germanici, den anden en Professor i Historie ved
Gymnasiet i Lyneburg Johan Buno, der i sin Indledning til et
Kompendium i Universalhistorien, som var dediceret til Kongen
af Danmark, og hvis første Oplag var udkommet allerede 1664,
havde villet vise, at Danmark oprindelig havde været et Arverige
og kun ved Adelens Overgreb i den nyere Tid var blevet et
Valgrige.
Rosenkrands havde alt andet end forhastet sig med at
svare; vistnok først 1680 havde han udarbejdet sit Forsvar for
den danske Adel, Apologia nobilitatis Danicæ, og den 4. Januar 1681
satte han paa sin Herregaard Egholm sit Navn under Fortalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
