Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Niels Møller: Om Carlyles Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamp mod Arbejdsgiverne blev ophævede. Det var liberale
Tænkere som Mili, der stemte den offentlige Mening gunstig for
Fagforeningerne og lærte Folk, at Arbejdernes vigtigste Vaaben,
Striken, ikke er en saa umoralsk Ting, som man troede. Naar
Fagforeningerne bar vokset sig saa stærke, skyldes det først og
fremmest, at man har givet dem Frihed til at udvikle sig, ikke
at Staten har taget dem under Armene.
Den Udvikling, der har fundet Sted, betegner Herbert Spencer
(The Man versus the, State) som en Overgang fra frivilligt
Samarbejde til tvungent Samarbejde. En Tilstand, hvor den
kontraktmæssige Fællesvirken af frie Mænd var Idealet, afløses af en anden,
hvor Samfundet sættes over Individerne, hvor Statens Magtomraade
udvides og Borgernes Uafhængighed indskrænkes. Fællesbyrdeme
og Fællesrettighedeme formeres, Staten drager i langt højere Grad
Omsorg for alle sine Medlemmers Vel, men tager til Gengæld deres
Erhvervsævne mere i sin Tjæneste og hindrer dem fra at virke
saa frit og rørig som tidligere. Før skulde Staten væsentlig være
Politi mellem Borgerne og se til, at den ene ikke gjorde Indgreb
i den andens Frihedssfære; nu vil den være alle Borgernes fælles
Formynder.
Med denne Udvikling har Fagforeningerne ikke meget at
gøre. Den ytrer sig navnlig i, at Regeringen faar mere Magt og
gennem sine Love bestemmer over en Mængde Forhold, det før
var hver Mands Sag at ordne. Var det fordum Lovgivernes Ideal
at ophæve Folkets Umyndighed og løse det af Værgemaal, bliver
det nn Opgaven atter at undergive Borgerne Statens Varetægt
ved et System af Forsorgslove. Dette er da ogsaa sket i England
i flere Retninger. Lovgivningen er i de senere Aartier kommen
mere og mere ind paa at værge for Befolkningen. Den ordner
Tolkeundervisningen, beskytter Arbejderne ved Regler om Børns og
Kvinders Arbejde i Fabriker og om Udøvelsen af farlige
Haand-værk, værner mod Sygdom hos Mennesker og Kvæg, sørger for
sund og renlig Føde, for gode Boliger, for Bade- og Vaskeanstalter,
og forbyder Spiritussalg for at staa Borgerne bi mod deres egne
Lyster1).
Men dette Omslag skyldes ikke først og fremmest Carlyle.
Det var begyndt, inden han optraadte og kunde virke. Han taler
selv (i Past & Present) om the general down-break of Laissez-faire
’) Jfr. en Opregning i Spencer’s anf. Skrift S. 9 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
