Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Niels Møller: Om Carlyles Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
billigt Brød. Han ængstes over den voksende Afstand mellem rig
og fattig, men skyder den Sag hen til Nationaløkonomerne.
Lige-saa i Characteristics (1831) hvor han viser Spørgsmaalet om
de fysiske Samfundssygdomme fra sig og sparker til Tidens
Kooperationsplaner. I Sartor Resatius (1833) berøres to Midler
mod de sociale Brøst: Opdragelse og Udvandring. Disse vokser
i Chartisme (1839) til at være de „to store Ting, som i de
sidste ti Aar har været i alle lænkende Hoveder i England*, og
er ligeledes i Past & Present (1843) vigtige Lægemidler for
den syge Stat. Men her kommer mere til. Arbejderorganisationen
bliver Fremtidens vigtigste Problem, Arbejderbeskyttelseslovene
roses, Tanken om Folkets Renlighed og om Arbejdernes Andelsret
i Fabrikerne tages op.
Det var ikke Carlyle, som hidførte Omslaget i den engelske
Samfundsopfattelse. „Det vilde være taabelig Indbildning at tro*,
siger han selv, „at nogen Præken af mig kunde betvinge
Mammonismen. Men der er én Prædikant, som præker med Virkning
og efterhaanden overbeviser alle Folk; han hedder: Skæbnen, det
guddommelige Forsyn, og hans Prædiken: Tingenes uafvendelige
Gang. Erfaringen tager grusomt høje Skolepenge, men den lærer
som ingen anden*. Det var Tingenes Gang, som skræmmede
Englænderne op, Eftervirkningerne af Napoleonskrigene, der havde
skaffet Landet en Gæld paa 800 Millioner Pund og kunstig drevet
Industrien i Vejret, Følgerne af Maskinproduktionens Udvikling og
af det forbenede Klasseregimente. Samfundstilstanden affødte
truende Arbejderuroligheder. Efter Hr. Schovelin var det Liberalismen,
der hidførte disse: „I England skabte denne Udvikling kun
økonomisk Rigdom, ikke social Velsignelse. Omkring Midten af
Aar-hundredet blev derfor Landet rystet af en Samfundskrise, der
bragte det til Revolutionens Rand*. Var de liberale Principer
virkelig Skyld i, at Arbejderne manglede Ret og Frihed til at værge
sig, medens Arbejdsgiverne besad saa megen Magtfylde, at de kunde
trællebinde deres Folk? Var det efter de liberale Principer, at
londonske Sogne sendte Vognlæs af Fattigbørn til Yorkshire og
Lancashire for at blive fri for at underholde dem, og derved tog
Brødet fra de voksne Arbejdere og tvang Lønnen ned? Det var
næppe den af Liberalismen skabte Rigdom, der bevirkede
Chartist-urolighederne eller de andre Arbejderbevægelser, men snarest
Komlovene i Forbindelse med daarlig Høst. Den slette Høst i
1816 følges af høje Kornpriser og Arbejderoptøjer; de daarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
