- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
499

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Ja hver har jo sine Synder, sagde Gaardmanden. Men
der sidder lige godt Præstens Birthe, og hun sidder altid over,
over det, at hun i sin Tid kom skidt af Sted. Kunde Du ikke
røre hende lidt, Per, for Du er dog i den Alder, at de helt unge
Tøse griner af dig. Rør den Gamle, hvad? Det er en kristelig
Medlidenhedsgerning

— Jo det er kanske Synd andet, sagde Per, flyttede sin
Cigar tæt over i den ene Mundvig, og uden videre Ceremonier
gik han over til Birthe, tog hende om Livet, og de to modne
Mennesker traadte ud og dansede „Hamborgerskotsk* sammen.

Efter den første Uddansning fandt de Behag i hinanden.
Per saa, at Birthe smilte til ham med en Række store hvide
Tænder i rosenrødt fedt Tandkød. Det opmuntrede ham til at
knibe hende i den ene Kind. Hun sagde rigtignok,

— Hold dine Fingre hos dig selv. Men hun sagde intet,
da Per Pérsen siden kneb hende i den ene Side.

Per og Birthe dansede hele Aftenen og Natten.

Da Klokken var fem om Morgenen, sagde Birthe:

— Jeg vil lige godt hjem, for jeg sveder, saa det er magesløst.

—Ja jeg ved s’gu’tte, hvordan jeg skal gaa til Alters med

min Skjorte paa Søndag, for jeg kan lugte, at den lugter som sur
Valle. Skal Du hjem, Birthe, saa følger jeg dig lige hjem til
Præstens.

— Nej la’ vær!

— Jeg gør det lige godt.

Uden at sige Farvel gik Per og Birthe ud.

Det var lidt efter Fastelavn, først i Marts, Himlen var tæt
spraglet af Stjærner. Det var let Frostvejr. Per havde drukket
en Del Brændevin og gammelt 01, noget Punsch, var ikke fuld,
men saa lyrisk, som han kunde blive.

Han klemte Birthes Arm stærkt.

— Lad være med at „nive* l) mig, sagde Birthe.

— Du kan jo „nive* mig igen, sagde Per.

— Nej det kunde aldrig falde mig ind, sagde Birthe.

— Skal vi gaa derop? sagde Per og pegede paa en lille
Høj, der stod ensom paa Marken med Tjørne- og Brombærkrat
paa Toppen.

*) knibe.

33*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free