- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
501

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tid saa kunde man sige baade det ene og det andet om den
Slags Ting, men — at naar et Fruentimmer er bleven fem og
tredive Aar ... og at hvis jeg ikke kunde blive gift, inden Ulykken
skete, saa kunde jeg ikke blive længere i Præstegaarden .. og han
er dog saadan en god Mand ... men han mente, at naar Fruen
havde levet endnu . . saa kunde hun have hjulpet med til at
dølge det, saadan som hun gjorde første Gang, jeg kom skidt af
Sted, men at nu havde den ældste Datter Frøken Marie saa meget
Sans for saadanne Dele, at hun kunde begribe, at saadant noget
ikke kom af sig selv.

— Nej det gør det, Fanneme, ikke heller, sagde Per Pérsen
og kløede sig under Huen. Hvad der er Sandhed, er Sandhed ...
Men det er lige godt bedst, Du hitter hjem Birthe? .. Jeg skal
snakke med Manden1), for han har ingen Børn med Konen, som
er død, uden Sønnen, men Sønnen har lige godt tre Børn uden
om, saa han faar lige godt nogen Medlidenhed med et gammelt
trofast Tyende som mig, som har haft saadan et forbandet Uheld

med sig––-Nu skulde Du ellers helst rubbe af, Birthe. Du har

jo Tid nok til at tude, mens Du gaa hjem.

Per Pérsen sov ikke den Nat. Han studerede paa den
Tale, han vilde holde til sin Husbond. Han huskede fra Balles
Lærebog, som han var bleven konfirmeret paa, Begyndelsen af
tredje Kapitel, hvis Schwabacher-Typer og store Fraktur stod
forfærdende for hans Øjne: »Erfaring viser, at Mennesker ere ikke
saa gode, som de burde være. (ja saa langt gik
Schwabacher-skriften, saa kom Fraktur-Korpus). Alle have de Fejl, og hos
dem alle ytrer sig enten en eller anden ond Tilbøjelighed, skøndt
i forskellige Grader.

Da Schwabaeheren hørte op med sine Trusler, syntes Per
Pérsen, at Frakturpartiet ligesom indeholdt en Formildelse af de
første strænge Ord.

Han tænkte:

— Aa Skidt, det gaar saa mange saadan! ...

Per var ret modig, da han mødte sin Husbond, Proprietær
Homfeldt i Gaarden om Morgenen tidlig.

— Kanske jeg kunde tale et Par Ord med Husbond?
sagde han.

Den høje, trivelige Mand slog en høj Latter op.

’) 3: Husbonden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free