Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Pérsen sagde: Der kan man se, hvor Forsynet indretter
alt viseligen. For jeg kan næstendels ikke gøre ved, at Trine
blev til. Proprietæren havde sørget for, at Per Pérsen og hans
Datter kom kørende til Kirke paa Konfirmationsdagen.
Per hilste paa Krat og paa Skove, paa Damme og paa
Kær, paa Gaarde og paa Huse og lidt storsnudet paa
Husmands-og Indsidderfolk, som maatte føre deres Børn til Konfirmationen,
æltende i Vejens klægede Dynd.
— Det linder lige godt at tjæne paa et ordentligt Sted,
sagde han, mens han nød Boniteten af Trines sorte uldne Kjole
ved stadig at beføle den med sine store, ru Fingre.
Og Trine kunde svare Præsten paa det, hvad han spurgte
hende om.
— Jeg vil spørge dig om Pligterne, mit kære Barn, sagde
Præsten og begyndte: Vi maa ingenlunde . . .
Trine fortsatte:
.. forholde dem deres tilbørlige Løn, som arbejde for os,
men skulle give dem, hvad de fortjæne i rette Tid.
— Skriftstedet, spurgte Præsten, mens han lod sin Haand
hvile paa Trines hørgule Haar.
Trine ramsede op med stor Færdighed:
— Se! Arbejdernes Løn, som have høstet eders Marker,
hvilken I haver forholdet dem, skriger, og Høstfolkenes megen
Raab er kommet ned for den Herre Zebaoths Øre.
— Det er, som det skal være sagde Per Pérsen og slog i
Træbænken.
Altsaa, Trine blev godt konfirmeret. Da Per Pérsen gik ud
af Kirken med hende, Haand i Haand, sagde han:
— Du svarede godt for dig. For paa Herregaardene vil
de gærne knibe paa Daglønnen i Høsttiden ... Ja nu er jeg lige
glad, men Du er jo ung, min Tøs, og hvem kan vide, om Du
ikke skal tjæne dit Brød paa en Herregaard. Saa kan Du jo
stikke Forvalteren Guds egne Ord ud, .. hvad skal han saa svare
til det?. Jeg mener, at han maa holde Kæft i al Beskedenhed.
Per og Trine fik Flæskesteg og Kartofler, da de kom hjem.
Saa skulde Per Pérsen til Alters med sin Datter Søndagen
efter Konfirmationen.
Karle og Piger stod og grinede ad ham, da han kom ud
fra Kostalden med en gammel høj Cylinderhat, hvis Lu Solskinnet
gjorde næsten ræverød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>