Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sognevejen, saå han Præsten komme gaaende. Han krøb ned i
Grøften, lagde sig paa Maven i dens vaade Bund og blev der,
indtil Præsten var kommen langt bort.
Naar han hørte sin Husbonds Stemme i Gaarden, krøb han
ind i en Baas og skjulte sig mellem en Kos Ben, under dens Mave.
— Mon man faar det værre i Helvede, end som man nu har
det? sukkede han . . Hvorfor mon Vorherre dog er bleven saa
meget strængere, end som han var for en halv Snes Aar siden?
... Mon Menneskene er bleven saa meget mere utuskeagtige paa
saa kort Tid?
VI.
Per Pérsen kom kun udenfor Kostalden og dens nærmeste
Omgivelser, naar han skulde have Mad i Borgestuen. Først da
Kvæget kom paa Græs, måatte han længere ud, men han overlod
mere end ellers dets Pasning til Drengen, som gik ham tilhaande.
Om Søndagen blev han i sit Kammer lige til Aften og gjorde
fortvivlede Forsøg paa at læse i de Traktater, Præsten havde
givet ham; men han maatte opgive Forsøget efter en halv Timestids
forgæves Granskning. Baade Tanke og Øjne svigtede i det af
raa Brædder opførte Rum, som kun fik Lys fra en Luge i
Straa-taget, der dannede Kammerets skraa Ydervæg.
En saadan Søndag hørte han Stemmer nede i Kostalden og
kendte Avlskarlens Røst: — Ja han maa være der oppe .. For i
de sidste Tider borer han sig ind i sit Hul, den gamle Rotte...
Hvordan har du det ellers ovre paa Herregaarden? Per Pérsen
kendte sin Datters Røst, den han, mens hun tjænte paa
Røjlev-gaard havde sagt om: „Den er lige saa grov som et Mandfolks*.
Den laa nemlig i afgjort Altregister. Den lød:
— Bliv fra mig Hans .. hold dine Fingre hos dig selv.
Per aabnede den lille Dør, som han ikke kunde staa oprejst
i, og viste et vredt Ansigt ned ad Trappen til Kostalden.
Hans opgav straks sit Attentat paa et Kys hos Trine og
vendte om.
Per Pérsen gik et Par Trin ud og rakte Trine Haanden.
Han syntes, at hun var saa tung at hive op, som om hun var
et halvt hundrede i Stedet for 24 Aar.
Da hun var kommen ind i Kammeret, spurgte han:
— Hvorfor byltrer du dig saadan ind med Sjaler og Skidt
paa en mild Sommerdag, Trine? ... Er du syg, min lille Tøs?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
