- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
517

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvordan er det, du ser ud i Ansigtet?........Hvad er der dog i

Vejen, lille Trine?

Trine sank om paa sin Faders Kiste, det eneste Møbel i
Rummet foruden Sængen og en Træstol. Hun græd højt, som da
hun var et lille Barn.

Per Pérsen betragtede hende. Hans Ansigt var stivnet i
Rædsel.

— Vil du dø fra mig, Trine? ... Nej saa haard kan
Vorherre ikke være mod mig, hulkede den gamle Mand ... Skal jeg
linde lidt for dig, hvad?

Trine lod ham løse det tykke uldne Shawl, som var bundet
over hendes Overkrop.

— Naa saadan? sagde Per Pérsen, da han havde set op
og ned ad hende. ... Trine, Trine, hvem er det, der er Skyld i
den Synd?

Trine gled fra sit Sæde paa Kisten ned paa Gulvet, hvor
hun faldt sammen som en uformelig Bylt.

Den gamle Per knælede ned, tog hendes Hoved mellem
sine Hænder, klappede hendes glatte gule Haar, som da hun var
Barn og var lige ved at begynde at »visse” for hende.

— Hvem er det saa? Hvem er det saa; lille Trine?

Trine fik hulket frem.

— Det er Gartnørens Svend, men han er rendt til Australien ..
Er du saa forskrækkelig vred paa mig, Fa’er?

— Ja jeg skulde jo være det ... men jeg kan ikke, Trine.

Han satte sig ned paa Gulvet ved Siden af hende. Der

sad de og græd uden at sige et Ord.

Langt om længe rejste Røgteren sig, aabnede sin Kiste
og støttede dets Laag mod sin skaldede Isse.

Han tog en Bylt ud, løste en Del gamle Klude op, tog saa
en Uldsok frem, hentede ud af den en lille Bog.

Med graaddirrende Stemme sagde han.

— Værs’go, Trine. Det er bare en Sparekassebog. Det er
halvandet hundrede Daler i gamle Penge. Tag den Trine. Enten
du faar den et Par Aar før eller siden ... for du skulde dog
have den ... og „Manden” sla’r vel ikke Haanden af mig og
lader mig komme paa Sognet ... Men saa maa du selv om det
Trine, for jeg har ondt ved at hjælpe mig selv og kan ikke hjælpe
dig . . . Gaa saa Trine ... Du er vel ikke saa langt henne . . .
Nej det kan jeg nok se . . Men lad mig binde det Tørklæde om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free