Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor H. Høffding: Hedenske Sandhedssøgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er i alt dette saa meget, der kunde minde om de kristelige
Forestillinger, at det ikke er underligt, at man har ment at maatte
antage kristelig Paavirkning paa de senere Stoikere. Man har
f. Eks. antaget, at Seneca skulde have staaet i Forbindelse med
Apostelen Paulus. Den Brevveksling, som gaar under disse to
Mænds Navn, er dog et Makværk, og den hele Antagelse
usandsynlig og unødvendig. I den Titel. Oversætterinden har givet det
foreliggende Skrift, og som er heldigere end Originalens Titel
„seekers after God“, da det religiøse dog ikke er det eneste eller
en Gang Hovedsagen hos disse Mænd, er der ligesom en Genklang
af Forundringen over, at disse Mænd, skøndt de stod udenfor
Kristendommen, dog ere naaede saa vidt som de ere, eller rettere
over, at de i det hele vare inde paa denne Vej: Hedninger — og
dog søgende efter Sandhed! Denne Modsætning er i Virkeligheden
ikke tilstede. Iveren for at finde Sandheden har været nok saa
stor udenfor Kristendommen som indenfor den. Ogsaa den ældre
Oldtid vidner derom. De her omhandlede Mænd fortsætte kun
paa deres Vis de tidligere Tænkeres Værk, drage deres
ejendommelige praktiske Konsekvenser af dette. — Den valgte Titel
har dog den Fordel, at den vil vække Opmærksomhed for et
Problem, der vil vinde stedse stigende Betydning:
Sandhedsbestræbelsens Uafhængighed af religiøse Bekendelsers Skranker.
Den engelske Bog, som Oversætterinden med stor Kærlighed
og Omhu har gengivet paa Dansk, yder god Hjælp og let Adgang
til at stifte Bekendtskab med nogle af Oldtidens ædleste Aander.
Skøndt Forfatteren er Teolog, stiller han sig med stor
Fordomsfrihed og Sympati overfor de gamle Tænkere. Han er mild og
skaansom i sin Dom over en Mand som Seneca, hvis Karakter har
været Genstand for Angreb allerede i Oldtiden, og hvis Liv ganske
vist ikke altid stod i Overensstemmelse med hans Lære. Han er
fuld af Beundring for Epiktets Selvbeherskelse, Nøjsomhed og
frejdige Resignation og for Marcus Aurelius’ inderlige og
aand-fulde Selvbetragtninger. Lidt naiv og ofte forstyrrende er hans
Sammenstilling af (ofte uheldig valgte) Skriftsteder med de gamle
Filosofers Sætninger, og hans kritiske og sammenlignende
Slutningsafsnit er ikke meget dybtgaaende. Men Bogens Styrke ligger i
de interessante og udførlige Biografier af de tre Mænd og i
Uddragene af deres Skrifter, der ere saa rigelige, at man derigennem
lærer deres Hovedtanker at kende. Bogen maa derfor anbefales til
enhver, der interesserer sig for det menneskelige Aandslivs Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
