Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor H. Høffding: Hedenske Sandhedssøgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stor Betydning for Kendskabet til den stoiske Lære, da vi ingen
ældre stoiske Skrifter have. Selv om han maaske har vist
Karaktersvaghed i sin offentlige Optræden, og selv om hans yppige
Omgivelser efter nogles Mening ikke ganske stemmede med den s trænge
Lære, han forkyndte, saa gaar der dog gennem hans Liv en alvorlig
Stræben efter det sande, og den Værdighed, der maaske
undertiden svigtede ham under Kampen for Tilværelsen paa Hoffets glatte
Gulve, fandt han i ethvert Tilfælde, da det gjaldt om at kunne dø.
1 stor Modsætning til den rige Hofmand Seneca, hvis yppige
Omgivelser havde en Analogi i hans blomstrende og retoriske
Fremstilling, staar den sygelige og fattige Epiktet, der indskrænkede
baade sine literære og fysiske Fornødenheder til det mindst mulige.
Han har selv intet skrevet, men en af hans Disciple optegnede
hans Foredrag og gjorde igen af dette Værk (hvis ene Halvdel er
bevaret) et Uddrag, „Epiktets Haandbog", den korteste og simpleste
Fremstilling, vi have af den stoiske Lære. Det er den enkeltes
Etik, der her læres. Gennem Udholdenhed og Afholdenhed vinder
Mennesket sig selv. Den sikreste Vej til aandelig Frihed er den
at indskrænke Fornødenhederne. Vær ikke bitter, om Retterne
ved Livets Bord gaa dig forbi, — men vis dig endog saa overlegen,
at du lader en Ret gaa forbi, selv om den bydes dig! Og dog
er det ingen mørk Askese, her prædikes. Livets og Tilværelsens
Herlighed priser Epiktet med inderlig Begejstring; ti netop for den,
der gør sig aandelig fri i Selvbeherskelsens store Skole, bliver det
klart, at der intet virkelig ondt gives i Verden. Og ligeledes
læres den inderligste Kærlighed til andre, selv til Fjender og til
dem, der mishandle os.
Den tredje Forfatter, Marcus Aurelius, forbinder Epiktets
Klarhed og Simpelhed med Senecas glimrende Forstand og retoriske
Kraft, ligesom han formaaede at bevare Selvbeherskelsen og det
milde Sind paa Kejsertronen og at fastholde Begejstringen over
Livet trods den Modstand og de Skuffelser, han erfarede, og trods
alt det smaa og det smaalige, hans Ærlighed og skarpe Blik ikke
oversaa. Hans Selvbetragtninger ere i en vis Henseende den
mærkeligste Bog, vi have fra Oldtiden. Der er noget moderne i,
at en Mand saaledes stille for sig selv gør Rede for sine Tanker
og Stemninger ved Livet. Og der er en Dybde i Stemningen, en
ejendommelig Tone over hans Udtalelser, som vi ikke finde i
noget andet Oldtidsskrift. Stoicismen fremtræder tillige med større
Mildhed hos ham end endnu hos Seneca og Epiktet, der begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
