Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor H. Høffding: Hedenske Sandhedssøgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Dogmatiken. Paa den Maade vil det være let at vise, hvilken
Rigdom der med Kristendommen kom ind i Følelseslivet; dette
blev paa denne Maade ganske vist beriget med adskillige nye
Arter. Langt vanskeligere er Opgaven for den, der er klar over,
at saa vigtigt og afgørende det kan være, at der kommer nye
Forestillinger frem om Livets Formaal og Betydning, saa har
Følelseslivet dog sine egne Love, sine naturlige Grundforhold, som
ikke kunne ændres eller udvides i det ubestemte. Det er derfor
langt lettere at paavise, hvilke nye Forestillinger Kristendommen
indførte, end hvilken Ændring i Følelseslivet den medførte. Og
Opgaven bliver saa meget des vanskeligere, naar man lægger
Mærke til, hvilken Inderlighed og hvilket Omfang Følelseslivet
kunde udvikle sig til hos det „naturlige* Menneske. Dog er
jeg overbevist om, al det var en vigtig, i sin Art enestaaende
Ændring i Følelseslivet, der bragtes med Kristendommen, en
Ændring, der i sin Bestaaen viser sig at være uafhængig af
de dogmatiske Forestillinger, der fra først af fremkaldte den. Jeg
skal forsøge at fremstille, hvorledes jeg tror, at denne Ændring
kan beskrives, uden at jeg tør paastaa, at jeg dermed angiver
den eneste Maade, hvorpaa dette Spørgsmaal kan besvares. En
Sammenligning mellem Stoicismen i dens sidste Udviklingsform og
Kristendommen vil føre til hvad jeg anser for det afgørende.
Stoicismens Hovedfejl var den megen Reguleren, den stærke
Betoning af Nødvendigheden af vilkaarlig Indgriben i Sjælelivets
Gang. Til Grund herfor laa en Mistillid til de uvilkaarlige
Bevægelser i Sindet. Stoikeren erklærede alle Sindsbevægelser for
onde. Den Vise er hævet over Stemningernes Bølgegang og
handler ud af klar og stræng Bevidsthed. At følge Stemningen,
at lade sig lede af Sindsbevægelsen førte efter Stoikernes Mening
uundgaaeligt til Fald. Og hvad det gjaldt om, var jo dog det, at
staa som sin egen Herre, selv sidde til Rors i sin Fart over Livets
urolige Hav. Som saa ofte hænger ogsaa her Fejlen sammen med
selve det store og udmærkede, med det, der gør de stoiske
Karakterer enestaaende og giver dem Ophøjethedens Præg. Men
Sagen er netop den, at Stoikerne kun troede at kunne naa denne
ideale Stilling ved stadig at hæmme den uvilkaarlige Trang til
Hengivelse. En Hovedsætning i den stoiske Etik var og blev det,
at man skal hæmme Forestillingernes Følelsesvirkninger. Tingene
vække Forestillinger hos os; det kan ikke undgaas, men vi kunne
undgaa at lade disse Forestillinger faa Magt over os ved stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
