Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Herman Bang: Nogle Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ydre Konturer end han eftergik deres indre Liv efter Hjærter og
Nyrer. Den hele tvivlsyge Selvundersøgelsens Proces, der er »Trætte
Mænd“s Indhold, virkede derfor paa Nordmænd helt nyt. I en
Kunst saa bugnende — og næsten pralende — af Styrke, stod man
pludselig forbauset overfor en Bog, der handlede om Svaghed. Den
interesserede saaledes som det overraskende interesserer os.
Denne første Interesse mødte Understøttelse i selve Bogens
Form.
Norske Læsere var vante til den skarpt skaarne Knaphed i
Ibsen-Dramerne, til den brede og i Svulmen forløbende Skildring
i den Bjømsonske Roman, til den impressionistiske Springen hos
en Jonas Lie. Men den aforistiske Nonchalance hos Garborg var
dem ny og blændede dem. Denne Fremstillings Art syntes en
Slags Formens Impertinens, der pirrede dem, samtidig med al
Dagbogs-Meddelelsers Fortrolighed bragte dem det skildrede Sjæleliv
nærmere.
Hertil kom, at en vis Side af „Trætte Mænd“s Indhold
syntes aldeles som skrevet for hele den store Kreds, som fra hans
Produktions første Dag har været Arne Garborgs Læserhær. Alle
de — Højskole-uddannede, Seminariernes Mænd o. s. v. —, om
hvem en kyndig en Gang udtalte: „de køber én Bog om Aaret.
Har Garborg det Aar udgivet et Værk, er denne ene Bog Garborgs” ;
og som følger og elsker ham, fordi han tilhører samme Folkelag
og en Gang har gennemgaaet samme Udvikling som de selv.
Disse Hundreder og Tusender med deres tunge og
uhandlelige Tvivl, med al deres Tumlen med Tidsskrift-Læsningens
mangfoldige og indbyrdes forvirrede Fænomener, med en lidt dilettantisk
Kundskabs Iver og Feber — maatte gribes besynderligt af Gabriel
Gram’s en Smule autodidaktiske Følen rundt paa den moderne
Videnskabs sære Foreteelser: Hypnotismen, dyrisk Magnetisme
o. s. v.; og af hans Tvivls hastige Træthed, der bøjer sig mod
det overnaturlige og Mysteriet.
De delte Gabriel Gram’s Optagethed, og de var lykkelige ved
at finde deres egen Tvivl, snart sagt med deres egne Ord, maaske
ikke hos, men dog i en Bog af Arne Garborg.
„Trætte Mænd“s Publikum stod saaledes beredt udenfor
Forfatterens Dør. Og da det havde modtaget Bogen og den havde
fænget i alle Stamkredsens Sind, blandede Præsterne sig i den
op-staaede Diskussion og gjorde den aktuel over hele Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
