Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Herman Bang: Nogle Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Del* — det Haab, der fødes af vore Skuffelser eller vor
Forfængelighed.
Og han strejfer det mystiske af det mystiske, Religionens
Mysterier.
Men Gabriel Gram faar aldrig nogen Religion, og han vinder
ingen Tro. Mysterie-Tilbedelsen hos ham bliver intet
mer end den syges Bedøvelse og en Balsam for den
skuffede og kraftesløse Kvinde-Søger i Manden.
Eller hvad bliver ham Kærnen i „Religionen”, i hans
„Religion”. Man læse det:
Men bedst trives jeg i den katholske Kirke, hvor de ægte gamle
Kirkesange toner, og hvor det evige Lys brænder ved Madonnas blomstersmykkede
Alterfod.
— — Du rene, du hellige, som dog forstaar, du velsignede blandt
Kvinder, du Jomfru-Moder, — dig vil jeg dyrke ved Siden af din herlige Søn;
thi kun den Religion er en sand Religion, som ogsaa har et Alter for Kvinden,
— for den hellige Jomfru og den hellige Moder, - for den tre Gange hellige
Jomfru-Moder.
„Kvinden” vil hans syge Sjæl dyrke i det religiøse
Mysterium; Kvinden, som han i jordisk Skikkelse ikke kunde fange paa
Grund af sin moralske Kraftesløshed, for hendes ulegemlige Billede
knæler han nu i en Tilbedelse, der ikke fordrer nogen Mands
Styrke — knæler han til Trøst.
Dette er Gabriel Grams psykologiske Udvikling.
„Trætte Mænd” fører os mod Mysteriet, hvorfra der er langt
til Religionen og endnu Tusinder af Mile længere til Kirken.
Gabriel Gram er ikke en omvendt, der hviler ved Kristi Fødder. Han
er kun en syg, der bedøver sin Erkendelse og en hvileløs, hvis
Aand med fremstrakte Hænder famler om i de ’ overnaturlige
Muligheders Labyrint.
Hvad der imponerer hans blaserede Aand er Religionens
Naivitet. Dens Enkelhed betager det Menneske, der er omtumlet af
saa mange Sjælens Modsigelser. Men denne Enkelhed er blot den
trættes og sløvedes Hovedpude, hvorpaa han kun vil fange føje Fred.
En Gabriel Gram er en Synder, over hvis „Omvendelse”
Kirken næppe kan synge sit Hosianna.
III.
Ogsaa Arne Dybfest er Mystiker, men paa særlig Vis. Det
er vor egen Drift, som opfylder ham med Mysteriets og det
hemmelighedsfuldes Rædsel.
Tilskueren. 189! 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
