Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Axel Henriques: Pariserteatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der staar med Rette over den lille glade Scene — ikke „Ej blot
til Lyst“, men disse gyldne Ord:
Mieuix est de ris
Que des larmes escrire
Pour ee que rire
Est le propre de l’homme.
Vivez joyevs.
Babelais.
Paa Vaudeville spilledes der ogsaa Farce og et ypperligt
Eksemplar af Arten: Familjen Pont-Biquet af Bisson, der i alt
Fald er kendt her hjemme fra det morsomme Stykke „Skilsmissens
Overraskelser*. Det er, om muligt, endnu mere ugenert end
„Herren er paa Jagt“, her er blandt andet en værdig Ægtemand
og Forhørsdommer, der i en vis — i Tolstojs „Kreuzersonaten*
omtalt og misbilliget — Situation bliver døv; en Scene, hvor han,
efter at have holdt privat Forhør over en smuk Variétéartistinde,
møder aldeles stokdøv i Retten, fremkaldte Jubelhyl hos Publikum,
der for Resten lod til at kende Stykket forud; det er spillet 150
Gange i Træk og lader ikke til at skulle blive udspillet foreløbigt
Ogsaa paa Variétés spilledes et Stykke, der halvvejs var en
Farce, men for Resten helvejs var temmelig tarveligt, det hed
„Brevet supérieur* og var af Henri Meilhac. En ung Pige —
Bogbinderdatter, der læser til Præliminæreksamen (saaledes maa
vist Stykkets Titel „oversættes* paa dansk), vækker en hæftig
Kærlighed hos en ung Greve, der blot har set hende paa Gaden.
For at nærme sig hende tager han Plads som Bogbindersvend (!)
hos Faderen, hun bliver ogsaa forelsket i ham, men da hun faar
at vide, at han er Greve, og da han tilbyder hende Gods i grønne
Skove — nemlig en Villa i Avenue de bois de Boulogne, hvis hun
vil blive hans Elskerinde, smider hun ham paa Porten trods sin
Kærlighed til ham. Efter mange bitre Smærter beslutter dog den
ædle Greve at gifte sig med Bogbinderdatteren, hvilket vækker
stor Jubel og ender Stykket. Dette er jo unægtelig baade
gammeldags og dumt, men der findes en Del gode Farcescener, f. Eks.
en Eksamination og et Sammenstød mellem to gamle Professorer,
der ses igen efter 20 Aars Forløb. Professor Frangipan har været
Professorinde Montcrampins Elsker i svundne Dage, Frangipan har
halvvejs glemt det, Montcrampin derimod er endnu rasende, især
over de Breve, hans Collega i dobbelt Forstand for 20 Aar siden
har skrevet til den smukke Frue. „Breve!* siger Frangipan, „jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
