Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Axel Henriques: Pariserteatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har aldrig skrevet hende til4. „Ikke det min Ven? Jo Du har, jeg
har ladet dem indbinde, for altid at have dem ved Haanden4,
og han tager op af Brystlommen en lille elegant Bog i Guldsnit,
hvoraf han oplæser en Del af de mange Artigheder, Frangipan i
sin Ungdoms fagre Vaar har tilskrevet Fru Montcrampin, og de
ikke færre Ubehageligheder, der staar om den mindre smukke Hr.
Montcrampin.
Disse tre (eller halvtredje) Farcer faar en Udførelse, der i
alt Fald for Hovedrollernes Vedkommende maa siges at være hævet
over al Kritik. Der findes i Palais-royals Tilskuerfoyer — der
knap er en Tiendedel saa stor som hver af det kongelige Teaters —
en Frise, der i det mindste er 1000 Gange saa morsom som F. C. Lunds
Frise i det kgl. Teater, hvis man da kan tænke sig, at noget
kedeligt bliver morsomt ved at multipliceres med 1000. Frisen
fremstiller paa den ringe Plads en Mængde glade Mennesker, der
kunde kaldes Palais-royals Æreslegion, de ypperlige komiske
Skuespillere, der er eller har været ved det glade Teater; mange af
dem kan vi se spille Komedie inde paa Scenen, andre spiller
Farce randt om paa de andre Teatre, for atter et andet Aar at
vende tilbage til Moderteatret.
Der er Raimond, Palais-royals Elsker, det vil sige Elskeren
af den bedrøvelige Skikkelse, godmodig, rar men uheldig. Endelig
opnaar han, hvad han har ønsket saa længe, hun kommer til
ham i hans Værelse, som han har udstyret med utrolig Luksus
for at glæde hende, Bordet venter med herlige Retter og kostelige
Vine — alt er. beredt, der er virkelig intet glemt, ikke en Gang
det, vi her næppe turde gøre Narrestreger med — — — og hvad
opnaar han saa? At blive skældt ud efter alle Kunstens Regler, at
faa en Gardinprædiken saa lang som et ondt Aar af sin Elskerinde —
der NB. slet ikke bliver hans Elskerinde, ti han maa gaa sin
dunkle Vej alene. Hvor er han pudsig den sølle Fyr, den stakkels
Elsker, der blot lider Ægtemandens Kvaler, hans Stemme og
Bevægelser, Munden, der synes at have en bitter Smag, og Hænderne,
som han bevægede febrilsk, som om Fingrene var tilstøvede, og han
ikke kunde finde et Klæde at tørre dem i — alt betegner ham
som ikke værende: Amor triumfans. De franske Skuespillere
maskere sig meget lidt, de spiller med deres eget Ansigt, men selve
dette Ansigt er hos Raimond en Maske, bag ved hvilket vi skimter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
