Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Axel Henriques: Pariserteatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Skilsmissens Overraskelser’, „Rigsdagsmanden’ o. s. v. Men som
sagt Bisson kan være fornøjet med Dupuis, han leverer hver
Replik som en Perle paa en Guldtallerken — en lille bitte Smule for
meget paa en Tallerken.
Det var mest gamle prøvede Kræfter; det kniber lidt med
Ungdommen, men den findes; en ung Mand, Hr. Simon, der paa
Palais-royal debuterede i „Herren er paa Jagt’ som Nevøen, viste
stort Talent; her hjemme i Holbergs Fædreland, hvor vi for Resten
langt fra sætter Pris nok paa en god Farce, vilde vi kalde hans
Spil fortrinligt. Men vi maa ikke glemme, at Debut i Paris tit
betyder Førsteoptræden paa dette Teater.
Théatre frangais spillede 4—5 Aftener om Ugen „Par le
glaiveu Tragedie i 5 Akter af Jean Richepin. Det er en
Forestilling, der er vel værd at se. Ikke fordi Stykket er et
Mesterværk, ti det er det ingenlunde, det er et kønt Arbejde med en
Del Virkning, uden Affektation og Svulst og skrevet i nette Vers,
men Richepin har haft det dobbelte Uheld, at Musset levede før
ham, og at Musset ikke nægtede sig og os den Glæde at skrive
„Lorenzacciou. Men er det end ikke saa dejligt et Værk, saa er
det dog et Stykke, der tager sig ud, og som spilles ypperligt.
Den, der ser det den første Gang, han er i Théatre fran^ais,
vil straks i den første Scene føle, at han befinder sig i Kunstens
„allerhelligste’. De, der oftere har været i ’Théatre fran$ais, de,
der er saa heldige med Lethed at kunne følge en fransk
Forestilling, og altsaa har tilbragt uforglemmelige Aftener og Formiddage
i Moliéres Hus, føler allerede Hjærtebanken, naar de staa udenfor
det gamle rare Hus. Man tror at være bleven blaseret, man har
set et Utal af Teaterforestillinger herihjemme, nogle udmærkede,
mange tarvelige, enkelte gyselige. Hvor ofte har vi været betagne
rigtigt? Der er enkelte Scener, enkelte Skuespillere, som helt og
holdent have revet os med, men hvor ofte har en hel Forestilling
grebet og fængslet os og givet os Stof til Eftertanke blot en halv
Time efter Tæppets Fald — der er „Vildanden’ fra i Aar, der er
enkelte andre, hvor Stykke og Spil var lige udmærkede, men det
er faa. Vi er begyndt at tro, at Forestillingen om Théatre frangais
har været overdreven, at det vel har været ganske kønt og ret
morsomt, men at en Teaterforestilling, naar alt kommer til alt,
dog kun er en Forlystelse, et Tidsfordriv.........
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
