564 (Tilskueren / Aarg. 9 (1892))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Axel Henriques: Pariserteatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af Folkeliv, Sammenstød, Kamp, Drab, Sprængning af Porte o.s.v.
er ordnet og bliver udført saaledes, at man ikke mærker en ledende
Haand, men man kan sige sig selv, at der har været en saadan
og tilmed en meget kraftig; man kan intet Øjeblik mærke Suflør,
Regissør, Instruktør eller hvilke andre ør’er der nu findes ved et
velordnet Teater. Et uforstandigt Menneske vilde sige: det er
endnu bedre Kunst end Meiningernes; ti det er lige saa uforstandigt
som at sige, at Slaget ved Marengo var endnu mere blodigt end
en Revue paa Nørre Fælled. Man maa beundre, hvorledes
Meiningernes dygtige Instruktør har kunnet manøvrere med sine
Statister, men de store Slag vindes kun med rigtige „Kræfter". Hos
Meiningerne Eksercits, her Kunst; der er i almindelig Forstand slet
ingen Statister paa Théatre frangais, blot Kunstnere, mindre og større.

En saadan Ramme er slet ikke uvæsentlig for en Tragedie.
Vi tro her hjemme, at vi blot mangle 3 Ting for at kunne spille
Tragedie: Stykkerne, Skuespillerne og Publikum. Men vi mangle
endnu en 4de Ting: Rammen; med vore Statister kan der ikke
spilles Tragedie.

* *

I den sidste halve Snes Aar har Théatre frangais mistet
mange store Skuespillere, Delaunay, den „evigt unge" Elsker
blev til sidst for gammel og trak sig tilbage, Madeleine Brohan,
der efter at have været den forgudede Elskerinde blev den mest
henrivende „gamle Dame", med et Lune som Fru Sødring og en
Anstand som Fru Heiberg (saaledes som hun skildrer sig selv),
forsvandt ligeledes. Den fine Komiker Thiron og den lille
be-daarende Ingenue S am ary er døde. Croizettes straalende
Skønhed er visnet hen i Privatlivets Fred, Coquelin trækker sin
Menagerivogn rundt gennem Riger og Lande til Skade for sit store
smukke Talent, Sarah Bernhardt spiller Dusintragedier for
Rødhuder og Halenegere, og Teatrets mange friske Kræfter fra Firserne
er jo ikke længere i deres „bedste" Alder; men dog staar Teatret
endnu som en ualmindelig smuk Nr. 1, og endnu holder det
Verdensrekorden. Kun én er ikke erstattet, fordi hun var uerstattelig,
Sarah Bernhardt. Hun kunde undertiden basere alt paa en enkelt
Scene, spille næsten mekanisk, kun glimrende ved sin dejlige Stemme,
et helt Stykke igennem, for saa i Slutningsscenen at frembringe
den største Virkning, som nogen scenisk Kunstner har formaaet,
frembringe et saa vidunderligt fyldigt Skønhedsindtryk, at det aldrig
glemmes, saaledes at denne Scene blev „Aftenen", alt det andet

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1892/0572.html

		Tilskueren / Aarg. 9 (1892) / 564 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|