Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Axel Henriques: Pariserteatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun en kort Indledning. Og hun kunde spille f. Eks. de klassiske
Tragedier saaledes, at hvert Ord, hver Bevægelse var en
Skønheds-aabenbaring. Men altid var hun Midtpunktet i en Forestilling, naar
man tænkte tilbage paa den.
Man kunde ikke lade være at savne Sarah Bernhardt i
„Par le glaiveu, hun vilde have givet Richepins kønne Stykke den
Glans, langt svagere Arbejder som f. Eks. Borniers „Rolands Datter"
fik fra hendes Spil. Nu spiller Mile Bart et Hovedrollen Rinalda,
med Højhed og Ynde, med et pragtfuldt, velskolet Organ, med
Følelse og Intelligens, i alle Maader fortræffeligt, næppe noget
Land har en bedre tragisk Skuespillerinde i Øjeblikket undtagen
den Nybyggeregn, hvor Sarah Bernhardt opholder sigl). En langt
ringere Kunstnerinde er Mile Dudlay, der spiller den anden store
kvindelige Rolle: Bianca. Dudlay er gammel ved Teatret, hun
er en paalidelig, intelligent Kunstnerinde og Følelse er ikke det,
der mangler hende; men hendes Stemme faar undertiden en
ubehagelig læspende Bilyd og hendes Ydre er uheldigt ikke mindst
til Ungepigeroller. Én ung Dame Mile Amel, der spillede den
ganske lille Rolle: Barnepigen Orsola, var betagende nydelig. Jeg
har aldrig set hende i andre Roller. Rollelisten indeholder 17
Herrenavne, alle disse 17 Kunstnere spillede godt, enkelte
Smaa-roller blev ligefrem forbløffende godt udført, men Hovedinteressen
knyttede sig saa aldeles ubetinget til de to Brødre Mounet Sully
og Paul Mounets Spil.
Mounet Sully delte straks, da han for en Snes Aar siden
debuterede, Publikum i to Lejre, nogle lo, andre græd, men mange,
der begyndte i Smil, er dog senere endt i Taarer. Den Latter,
der fulgte hans Spil var let forklarlig; det komiske fremkommer jo
ved, at noget -synes at være eller vil være en Ting, som det dog ikke
er. Mounet Sully fremstillede Lidenskaben, men saaledes var
Lidenskaben jo ikke; den var vel en pæn Borger, der talte i akademiske
Vers og Gudskelov ikke en Vild eller et Uvejr eller en Vulkan i
Udbrud. Ligesom Fahrenheit satte Nulpunktet paa sit
Thermo-meter efter en Temperatur, han havde oplevet i Danzig, og som
var „det koldeste, der kunde tænkes", saaledes havde man sat
Lidenskabens Kogepunkt paa Scenen til noget bestemt, der var
det varmeste, der kunde tænkes; og da Mounet Sully gik langt *)
*) Sarah Bernhardt er for Hesten nu vendt hjem til Frankrig maaske for
at gaa tilbage til Théatre fraitfais.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
