Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Axel Henriques: Pariserteatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(efter Champfleury) var ganske god. Den hed „Gommandantens
Statue" og handlede om Don Juans gamle Gommandant, der
indfinder sig til Gæstebuddet; men til en Afveksling befinder han sig
vel i det glade Selskab, drikker sig fuld, træder Dansen og faar til
sidst frygtelige Tømmermænd. Da han „dagen derpå" skal op
igen paa sit Fodstykke, foraarsager hans vanskelige Opstigning et
stort Opløb, og Folket haaner den løsagtige Statue, hvilket atter
bevirker, at han pludselig bliver ædru, hvorpaa han kvæler Don
Juan, og Tæppet falder for 3dje Akt. Ti denne lille pudsige Idé
er halet ud til 3 lange Akter, hvor man ler 3 Gange og gaber
Resten af Tiden. Musiken var mere end tynd, ikke mindst fordi
man tænkte paa en vis rar gammel Musik, der er skreven til Don
Juan og hans illigitime Svigerfader.
Revuen var af den berømte Xanrof, der dog næppe er
bleven berømt paa den; jeg er vis paa, at der maa kunne skrives
bedre Revuer. Yvette Guilbert skulde have optraadt, men havde
mældt sig fortrydelig, derfor udgik en hel Akt, der sikkert har
været den allerbedste, de to tiloversblevne var i alt Fald ikke de
allermorsomste.
Mange mærkelige Ting er der at se i Pariserteatrene, men
ét maa en Københavner ikke forsømme at se, det er Thiatre
Chat noir — ti det er en Virkeliggørelse af det, hvorom vi har
talt mere end om nogen anden Skuespilart i de senere Aar: det er
den literære Variété.
Tilskuerpladsen er noget større end en Dagligstue i
København, der er c. 50 Pladser til 5 fr. og en 40 til 3 fr. Teatret er
som et mellemstort Billede paa Charlottenborgudstillingen, Orkestret
er et Klaver, Væggene ere prydede med mærkelige moderne Malerier,
mange behandlende Kattenes Liv, et fremstillende en stor Bataille
mellem Fugleskeletter. Forestillingen indledes med, at Direktøren,
Hr. Salis, indfører en Herre og siger en lille Morsomhed om ham,
f. Eks. sagde han den Aften: „Det kan maaske interessere Dem,
at Hr. Ghose er en uægte Søn af Præsident Garnot". Selvfølgelig
er det absolut umotiveret, der var ikke en Gang Spor af Lighed,
men det aldeles umotiverede Vrøvl fremsagt med et uhyre godmodigt
Smil, morer Publikum. Saa synger Herren en Vise til
Klaver-akkompagnement, der kommer flere syngende Herrer, nogle
akkompagnere sig selv, f. Eks. den bekendte Visedigter Jouij. Sangene
var meget vittige og morsomme, Foredraget absolut fuldendt; jeg
har aldrig hørt Sange bedre „afleverede"; hvis en Revueforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
