- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
585

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. G. Brandes: Et Besøg i Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vi gik sammen gennem Byea. Han viste mig Havnen
med Schreijers-Toren, saa kaldet, fordi Skibene, der sejlede
over Verdenshavet, i gamle Dage gik ud derfra, og Kvinder og
Børn altsaa ved Afskeden plejede at græde der. Vi smagte i
Wijnand-Focking’s navnkundige gamle Udsalg paa den fortræffelige
hollandske Genever. Vi læste Plakaterne i de store Butikers
Vinduer. En af dem lød: Tro, at der vil komme den Tid, da
Politikere ere aabne, redelige Mænd. Tro, at der vil komme den
Tid, da Kvinderne ophøre med alt daarligt Koketteri og ene tænke
paa deres Mand og deres Hus. Tro, at der vil komme den Tid,
da Staterne have afvæbnet og Krigen betragtes som et nu
umuligt Barbari. Men tro aldrig, at der vil komme nogen Tid, hvor
den Mand, som har vasket sig med den her og her alene
forhandlede Mønster-Sæbe, faar Skænd af sin Kone, fordi hans
Hænder ikke lugte godt.

Den Menneskesværm, som ved Sommertid ses i Gaderne,
er uden Elegance. Den fornemme Verden er borte; hvad man
dagligt har for Øje, det er den lavere Middelstands Kvinder og
Mænd. Denne Klasse er uden Anstand og Holdning, omtrent som
den tilsvarende Klasse i Schweiz. Og disse Kvinder af Folket i
Byerne! Man mindes ved Skuet Heines Ord om Fru de Stael:
Havde Helena set saaledes ud, var den trojanske Krig ikke bleven
ført. De ere smaa. runde, maadeligt skabte, uden Spor af
Skønhed eller Ynde, og de iblandt dem, der vandre op og ned gennem
Gaderne for at gøre Bekendtskaber, er i al deres Utækkelighed
mere foretagsomme og paatrængende end man ellers ser det i
store Byer.

Naturligvis finde de indfødte selv deres Kvinder smukke.
For den rette hollandske Patriot ere Kvinderne i Holland de
smukkeste i Verden ligesom det hollandske Sprog det mest
velklingende og majestætiske. En hollandsk Maler, der ledsagede
mig paa en Tur langs Kysten og gjorde mig opmærksom saavel
paa Fiskernes og Fiskerpigernes Type som paa de smukke Mænd
og Kvinder af velhavende hollandske Familier, der laa ved
Badestederne, sagde saaledes: Ja vore Kvinder er dejlige. Ser De:
Venus fra Milo, det er egentlig den typiske Hollænderinde. For
nogle Aar siden — men tal ikke til min Kone derom ! — havde
jeg en Model og Veninde, der var skabt ganske som Venus fra
Milo. Og se Dem om, De møder Typen allevegne: Lav Pande,
lille lige Næse, bred Midje og — niet reel inteUigenz (udtal hitelli-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free