Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. G. Brandes: Et Besøg i Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hollandsk Selskab at kende. Tonen var utvungen og god. Mænd
af forskellige Partier talte med udsøgt Høflighed med hinanden;
Mænd af forskellige Stænder søgte hinanden op: Tulipanhandlere
og Læger, Lærde og Købmænd, Industridrivende og Embedsmænd.
Adskillige af Damerne vare meget smukke, deres Væsen naturligt
og tilbageholdende, intet Koketteri. Selv Kunstnerinderne iblandt
dem gjorde Indtryk af at have tilbragt al deres Tid en famille.
Ved Frokosten om Bord blev der holdt et Par ceremonielle Taler,
der dog ikke var saa kedelige som Taler af samme Art i Tyskland;
disse var nemlig mente som godmodigt humoristiske, havde ikke
Tyskernes højtspændte, patetiske Sving.
Om Aftenen var der i Fredrikspark i Haarlem stor Illumination
af Slottet Paviljoen, i hvilket Napoleons Broder, Kong Ludvig af
Holland, en Tid lang har resideret. Der var Musik og Bal, og
de hollandske Damer lagde deres Ynde for Dagen, en Ynde, som
havde noget Engelsk ved sig; kun var deres Fødder for smaa til
at kunne tilhøre Englænderinder. Medens Musiken lød og Dansen
gik, førtes Samtalen let og livligt ved de smaa Borde under
aaben Himmel, og unge Hollændere underholdt mig om
moderne-Malere og Skribenter, om Whistler, der nylig havde været her i
Besøg og hvis Humor ikke mindre end hans Kunst havde indtaget
dem, om deres Ophold i Paris, hvor det ikke var lykkedes dem
at finde Bund i Forfattere som Barres og hvor de unge Digteres
gennemførte indbyrdes Hakken paa hverandre havde forundret
dem, der selv følte sig som i et Broderskab med alle dem, der
dannede samme Lejr. . . .
Paa den store Plads i Haarlem, hvor Hovedkirken,
Raad-huset og det dejlige Slagterhus ligger, i hvis Stil vor Børs er
bygget, pranger en Statue i overnaturlig Størrelse af den Koster,
der ikke opfandt Bogtrykkerkunsten, men hvem Fædrelanderi og
Humbug i Forening ville give Æren derfor — en sand Skampæl
i Bronce for den fjantede Patriotisme. Af Slagterhuset er kun
det. ydre interessant, men Raadhuset fængsler ved sin berømte
store Samling Malerier af Frans Hals. Det er her, man kan
studere hans hele Udviklingsgang fra hans 30te til hans 80de Aar
som i Venedig Tizians for et endnu længere Tidsrum. Hvad
Raadhuset rummer af ham, er altsammen store, officielle, paa
Bestilling malte Portrætgrupper, i hans kraftige Tid
beundringsværdigt malte. Højst interessant var det at kunne forfølge Frans
Hals’s Ævne til at opfatte og gengive et Fysiognomis blivende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>