Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Aage Matthison-Hansen: De unge Udødelige. Kinesiske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thu-fu, af hvem her er oversat Digte, er Kinas største
Lyriker, som bærer Tilnavnet „Digtekunstens Gud“. Som udmærket
Romancedigter og Epiker forbinder han Friskhed og Originalitet
med stor Oprindelighed. Han fødtes i Begyndelsen af det 8de
Aarhundrede i Siang-yang i Provinsen Hu-kuang. Han tilhørte
fra Fødslen en gammel og berømt Slægt, hvor allerede
Bedstefaderen havde udmærket sig som Digter. Allerede tidlig viste han
ualmindelige Ævner, blev sat til Studeringerne, som han dog
forlod uden at absolvere de nødvendige Eksaminer, som han i sit
Inderste foragtede, og gav sig snart udelukkende af med Kunsten.
Det Held, som her fulgte ham, og hans voksende Popularitet
forskaffede ham Kejser Ming-Hoang-Ti’s Bevaagenhed, saa at han
tilbød Digteren en administrativ Post i Provinserne, men Thu-fu
vilde leve fri og ubunden — en vrai poéte — og forlangte kun
en Hæderstitel og aarlig Pension. Senere tog han alligevel mod
et Embede og frasagde sig det atter, toges til Fange under el Oprør,
men flygtede 757 til Fung-Tsiang i Shen-si. hvor han atter blev
Embedsmand og atter afsat. Han førte i det hele et bevæget
Liv, fuldt af æventyrlige Oplevelser. Da han saaledes en Gang
sejlede i sin Baad paa en stor Flod, blev han overfalden af et
Uvejr og slaaet i Land paa en øde 0, hvor han maatte tilbringe
10 Dage i et forladt Tempel uden at tage Næring til sig. Han
døde i Landflygtigheden 768 efter poetisk at have skildret sine
Lidelser. Tcheng-ki-tong skriver i sin fortræffelige Bog om Kina:
„der hviler et Præg af Tungsind over hans (Thu-fu’s) Digte. Han
sammenligner i sine Vers Fremtiden med et Hav uden Horisont.*
Li-tai-pé, der var hans berømte Samtidige, f. 703, f 763,
staar ogsaa for os som en digterisk Begavelse af første Rang, en
temperamentsrig Natur, der forbinder rørende Simpelhed med
fuldendt Kunst. Mærkelig nok var den radikale Digter Kejserens
Ven og den sjældne Hersker forstod at føje sig efter hans Luner.
Ved Hoffet samledes den Gang otte store Digtere, der dannede
en literær Klub, som kaldte sig „de otte Vinguder*. Alligevel
trættede Hofetiketten Li-tai-pé, der i mange Aar strejfede Landet
rundt i Selskab med Kvinder og Vin, blev greben i en politisk
Sammensværgelse, dømtes til Døden, benaadedes og kaldtes atter
til Hoffet, men druknede undervejs i sin Alders tredsindstyvende
Aar ved ude paa Floden at balancere paa en Baadkant.
Hans og Thu-fu’s Popularitet er saa stor, at man træffer
deres Portræter baade paa fattiges og riges Vægge, paa Vifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
