Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Aage Matthison-Hansen: De unge Udødelige. Kinesiske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ene af dem følte sit Hjærte banke og hendes Ansigt
skiftede Farve.
Men Nøkkerosernes tætte Skov skjuler hende.
Porcelænspavillonen.
Midt ude i den lille kunstige Sø hæver sig en Pavillon af
grønt og hvidt Porcelæn; man kommer derud over en Bro af
Jade, der krummer sig som en Tigerryg.
Nogle Venner, iførte lyse Dragter, sidder sammen i denne
Pavillon og tømmer Kopper med lunken Vin.
De samtaler lystigt eller kradser Vers ned, idet de skubber
Hattene bagud og smøger deres Ærmer lidt op.
Og i Søen, hvor den lille omvendte Bro er som en Nymaane
af Jade, drikker nogle Venner, klædte i lyse Dragter, med Hovedet
nedefter i en Pavillon af Porcelæn.
Fuglekvidder om Aftenen.
Oppe i den friske Luft synge Fuglene gladelig paa de
krydsende Grene.
En ung Kvinde, som bag sit Vindues Fletværk broderer
straalende Blomster paa et Silkeklæde, hører Fuglene levelystne
kalde paa hverandre i Træerne.
Hun løfter Hovedet og lader Armene synke; hendes Tanke
er draget til ham, som har været borte saa længe.
„Fuglene forstaa at finde hinanden i Løvværket; men de
Taarer, der falder fra de unge Kvinders Øjne som en Uvejrsregn,
kalder ikke de fraværende hjem“.
Hun løfter atter sine Arme og sænker sit Hoved over sit Arbejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
