Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Aage Matthison-Hansen: De unge Udødelige. Kinesiske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIN-TUN-LING.
De smaa Blomster gøre sig lystige over de stive Graner.
Højt oppe paa Bjærget staa Granerne alvorlige og pansrede
med Naale; nedenfor Bjærget udfolde de blændende Blomster
sig i Græsset.
Ved at sammenligne deres dugfriske Klædebon med Granernes
skumle Dragt, give de smaa Blomster sig til at le.
Og de lette Sommerfugle tage Del i deres Glæde.
Men en Efteraarsmorgen betragtede jeg Bjærget: Granerne
stod ganske klædte i Hvidt, tunge og drømmende.
Jeg maatte forgæves søge nedenfor Bjærget, jeg kunde ikke
se de smaa, lattermilde Blomster.
UAN-TIÉ.
En Digter lér i sin Baad.
Den lille rene og rolige Sø ligner en Skaal fyldt med Vand.
Langs dens Bredder forme Bambusstængleme sig som Hytter,
og Træerne ovenover danne grønne Tagskæg.
Og de store, spidse Klipper, der staar midt i Blomsterne,
minder om Pagoder.
Jeg lader min Baad glide blødt henover Vandet, og jeg
smiler ved at se Naturen saaledes efterligne Menneskene.
THU-FU.
Medens jeg besang Naturen.
Siddende i mit Lysthus ved Vandets Bred iagttog jeg det
skønne Vejr; Solen skred langelig vesterpaa over den lysende Himmel.
40»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
