Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor C. N. Frederiksen: Et Stykke Rigsdagsvirksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da jeg havde siddet i Folketingets Finansudvalg i 6
Samlinger, fandt jeg Tidsanvendelsen temmelig stor i Forhold til
Udbyttet; jeg foretrak derfor at gaa ind i det store Toldudvalg,
som fik at behandle Finansminister Fengers Forslag til en
Toldreform. Der forhandlede vi da i tre Vintre om Beskyttelse og
Frihandel, Told paa Livsfornødenheder og Raaprodukter, ofte
meget slideligt under Albertis sejge Ledelse, ofte dog livligt nok
med A. Hages kraftige Deltagelse og med mange andre
Medlemmers og adskillige Ministres ivrige Arbejden. Toldsagerne er
altid saa tiltalende for en nationaløkonomisk Samvittighed.
Næsten i alle andre Sager kan der være Tvivl; saa meget beror
paa Omstændighederne; men her er navnlig alt, hvad der siges
for Beskyttelse, Omsorg for det nationale Arbejde ovenfra, ganske
simpelt begrundet i nationaløkonomiske Fejltagelser, manglende
Indsigt; man ser kun den ene Side af Sagen. De talrige
Andragender, Udvalget hver Vinter modtog, var hertil en god
Illustration. I Øjeblikket var hele vort Arbejde dog resultatløst,
dels paa Grund af Venstres Optræden i denne Periode, dels fordi
Fonnesbech ikke var kraftig nok og Krieger ikke snild nok. Jeg
samstemmede paa den ene Side ganske med de reformvenlige
Venstremænd — Tauber og andres — Fordring paa større
Reformer; paa den anden Side ønskede jeg i ethvert Tilfælde straks
gennemført, hvad det nu var muligt at blive enig om med
Regering og Landsting.
Der er nu intet af mine Forslag, som man saaledes har
ladet haant om, som et, jeg her fremkom med om at indføre
Formue- og Indkomstskat i Stedet for en Del Toldafgifter og
andre indirekte Skatter, som J. A. Hansen ironisk anbefalede at
lade gaa over til anden Behandling uden Udvalg, og hvorom
Finansministeren, Krieger, ikke en Gang fandt sig beføjet til at
ytre sig. Navnlig var det et kærkomment Æmne for de
konservative Aviser af anden Rang. Kritik af det reale Indhold har man
ikke givet; at det var kortfattet, var et Fortrin i Sammenligning
med den unødvendige Vidtløftighed, der udmærker adskillige andre
danske Lovforslag, og naar man morede sig over en Ytring af
mig, at Lovforslaget var udarbejdet paa en Aften, saa kunde jeg
lige saa godt have sagt, at det var Frugten af Aars grundigt
Studium baade af Grundsætningerne og af andre Landes
Lovgivninger. Det var mine Tanker paa dette Omraade, som
Præsidenten for den franske Kejsers Statsraad, Esquirou de Parieu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>