Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Direktør Bernhard Olsen: Masker, Moucher og andre Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skaffede sig i den Anledning de første Tandpineplastere eller som
de kaldtes: Tandpineskilte. Guyon ved ikke, naar denne
Opfinderske levede, men gætter paa, at det kan have været
Dronning Marguerite af Navarra, om hvem der i en
Anekdotesamling fra Tiden siges: „De ved, hvor omhyggelig hun var
for at gøre sig skøn og hvid. Man fortæller, at hun laa i sorte
Silkelagener og havde mange Lys ved sin Sæng; Ansigtet var
dækket med hvid og rød Sminke og med en forfærdelig Mængde
Skønhedspletter".
Her er ingen Overdrivelse til Stede. Man har Billeder fra
Tiden, der fremvise Dameansigter, beklistrede med kunstfærdigt
udskaarne .Skønhedspletter, Karosser med fire Heste for, hele
Genrestykker, Blomster, Løvværk, Jagtscener, en Tremaster for
fulde Sejl, Fuldmaanen saa stor som et Tokronestykke, en
Forgrening af sorte Linjer, som følger Tindingernes Aarenet. Det er
en af de gyseligst forbavsende Moder, der nogensinde har
eksisteret, et fuldstændigt kinesisk Skyggespil.
Som Parykken og Masken endte med at gaa over til at
være Beklædningsting, bleve Moucher og Sminke til Ansigtsmasker.
En Dame kunde ikke vise sig med sit eget Ansigt, uden man
spurgte hende, om hun var syg. Man sminkede Ligene, naar de
vare lagte i Kiste. Da Infantinden Maria Theresia, LudvigXIY’s
Brud kom til Frankrig, havde hun aldrig haft Sminke paa sit Ansigt
og nægtede at male sig, med mindre Kongen befalede det
udtrykkeligt. Da ingen vovede at fremstille Infantinden for ham i
hendes Naturtilstand, blev Sagen indberettet til ham og hans
Votum ønsket. Han resolverede diplomatisk, at det skulde være
hende tilladt at anlægge Sminke. Marquis de Dangeau fortæller
i sin Dagbog, at han en Gang var i St. Germain hos den
landflygtige Dronning af England og at han fandt hende meget ældet
Senere kom han efter, at hun havde lagt af at sminke sig, saa
længe hendes Husbond, Kongen var borte fra hende.
Man har i det 18de Aarhundredes Brug af Paryk, i
Misbrugen af Sminke og andre Artificier lagt meget for stor Betydning
ja endog anset den for at staa i Forbindelse med Slægtens Forfald.
Dr. Georg Brandes har i sin Bog om Holberg særlig haft fat paa
Parykken og ment, at den var et Billede paa alt det forstenede,
der var i Tiden, at det er symbolsk, naar man kom Hvedemel i
den og lod Menigmand have Kliden. Alt dette er urimeligt. En
Mode kan ikke, naar den er paa sit højeste være et Udtryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
