Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Direktør Bernhard Olsen: Masker, Moucher og andre Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som et Stillads af Tyl og Blonde paa en Alens Højde, der flyttede
Damernes Ansigter ned mod Skikkelsens Midtpunkt. De vaklede
paa Hovederne under Gangen og Slottenes Fløjdøre vare akkurat
høje nok. Kongen hadede dem i sin Alderdom, som han havde
hadet Parykkerne i sine unge Dage. Men lige meget lyalp det.
Saa kom der ifølge Hertugen af Saint-Simon en Gang i 1714
en engelsk Dame, Hertuginden afShrewsbury til Hoffet. Hun
var et svært, simpelt Fruentimmer uden Pli, Chic eller Sans for
sit Udvortes, men hun havde en lille, lav og flad Frisure, som
den blev baaren i England. Dagen efter hendes Tilsynekomst
vare Fontangerne brat forsvundne. Da sagde den gamle Konge
de mismodige Ord: „Jeg kan ikke nægte, at det græmmer mig,
naar jeg tænker paa, at med al min Autoritet som Konge i dette
Land, har man hørt mig ivre mod de høje Sæt, men ikke en
eneste Person har vist mig den Imødekommen at gøre dem lavere.
Saa viser der sig en, som ingen kender, en Lumpenkvind fra
England med en lav Frisure, og paa én Gang gaar Prinsesserne
fra den ene Yderlighed til den anden".
Naar man ser at det er gaaet saaledes til med Parykkerne
og Fontangerne, som have faaet det Ry paa sig i særlig Grad at
udtrykke Kong Ludvig XIV’s personlige og tillige hans Tids Smag,
bliver man lidt forsigtig med at koble en Tid og dens Moder
altfor tæt sammen. Smagen har ofte ikke andet med Tiden at
gøre end at den staar stik ud i Modsætning til dens Retning og
Handlinger. I Tuileriemes Have findes to Parterrer, som for
Enderne ere afsluttede med halvrunde Marmorbænke. De ere
anlagte afRobespierre og hans Hensigt var, at her skulde
Oldingerne sidde og se paa Ungdommens Blomsterlege. De
Arbejdere, som byggede paa disse idylliske Bænke have mange
Gange hørt Kærrerne rumle forbi, fyldte med hans Ofre, baade
unge og gamle. Den følgende Tid var ikke heller i Samklang
med sit rette Væsen. Det var en Kampens og en Handlingens
Tid, den praktiske Forstands og det hurtige Bliks, men Napoleons
og hans Samtidiges Sværmerier gik mod Ossia ns taagede
Helteskikkelser. Det er et Minde om denne Yndlingslæsning, at
Bernadottes Søn kom til at hedde Oscar. Louis Philippes Tid,
som var en Fredens og Spidsborgerlighedens Æra, sværmede til
Gengæld for Napoleonstidens Militærtummel o. s. v.
Moden kan vanskelig ifølge sin Natur komme til at være
Udtryk for et Tidsrum som en Menneskealder. Den er bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
