Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - * * * Arven efter Onkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helene.
Nej, ’gør de?
Konen.
Jamen vi maa skynde os, hvis vi vil se dem.
(Allo løbo høn til Hegnet og sc ud. Carl sidst efter ;it havo drejet og vendt sig lidt. De bukke
og neje og Helene vifter med sit Tørklæde. Derp;ui komme do tilbage til Forgrunden.)
Carl (til Helene).
Naa det var da rart, at du fik dit Ønske opfyldt.
HELENE (kyasør hain rask).
Ja store Filosof. <c*ai. vrisser udt).
Konen.
Nej hvor dog Kejseren saa rask og stærk ud i Dag. Og saa
De, at han hilste saa naadig herop — ja det var naturligvis til
Fruen og Herren. Ja de hilste da saa venlig allesammen især
vores egne. Men mon det var Kejserinden, hende den Dame med
den blaa Hat i den forreste Vogn ved Siden af vores Konge —
eller maaske —
Helene.
Ja det var det nok, men Hatten var ikke blaa.
Konen.
Jo det ved Gud! —
Cakl.
Ja hvis vi nu havde Tid til at tale om noget andet, saa
vilde jeg gærne spørge, hvem der før har boet her paa Stedet.
Manden.
Hvem der før har boet her? — Ja det er sgu flere Aar
siden her har boet nogen. Men der var jo hende Frøken Svisberg.
Konen.
Aark nej, sidst saa var det Cohns, Manufakturhandlerens
derinde fra Amagertorv. Aa hvor det var dejlige Mennesker og
gode mod de fattige. De holdt et Leven herude og Rykind med
Folk hver Dag, og jeg tror, de dansede hver evige Aften. Men
tilsidst saa dansede de da bag ad og maatte sælge det hele og
Møblerne med.
Carl.
Men saa før dem?
Manden.
Ja saa var det min Sæl Frøken Svisberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
