Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - * * * Arven efter Onkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i den senere Tid har studeret. Der har været rent forskellige
Aandsretninger i vore Slægter. Paa min Side den mere
alvorsfulde, grublende, om du vil, ogsaa tunge Natur, som vel fik sit
mest prægnante Udtryk i den gamle, ensomme, melankolske Mand,
der levede herude. Paa din Side den lette flagrende — og i
Længden —
Helene.
Gud, mener du da for ramme Alvor, at det er Sagen?
Carl.
Jeg nærer ingen Tvivl derom. „Da liegt der Hund begraben.“
Helene
(har under de sidste Repliker staaet i nogen Afstand fra ham og stirret ned. Hun farer sammen
ved hans Ord).
Hvad var det, du sagde?
Carl.
Hvad jeg sagde? Jeg sagde, hvad jeg mente: „Da liegt der
Hund begraben."
Helene.
Jamen hvad mente du dermed?
Carl.
Saadan siger man jo, naar man paapeger, hvor Sandheden
skjuler sig.
Helene.
Nej hvor det er underligt, uhyggeligt, (peger raed sin Parasol paa en
Planke eller Sten, som rager op af Jorden). Se der, hvad er det, der Staar? Jeg
kan knapt tro mine egne Øjne.
Hvad er det?
Carl (gaar derhen).
Helene.
Læs dog, hvad der staar.
Carl (læser).
„Da lugt“ — Nej: „Da liegt — der Hund begraben“.
det er virkelig et underligt Træf.
Ja
Helene.
Hvad tror du, det vil sige? Det er ligesom der var
Aander — Spøgelser her tilstede, som blandede sig i vor Samtale.
Carl.
Vi maa se, hvad det kan være. Jeg vil grave. Bi lidt,
der stod vist en Spade i det Havehus. — Rigtig, her er endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
