Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Kvistfolk". Den fører os ind i en lille Fattigfolks Menage paa
en Baghuskvist. Man ser den kolde Vintermorgen lidt efter lidt
liste sit blege Lys ind i den usle Stue, ser Moderen vaagne,
kulderystende rappe sig i Klæderne, gøre Ild paa og skylle Kaffen i
sig for straks at gaa ud til sin lange Dagsgerning som Rengøringskone.
Vi se Krøblingesønnen sidde Dagen igennem i sin Lænestol, hvor
han stoppes med Kødmad og Vin af Moderen og pines af Søsteren,
som han beundrer; se ham sidde og mimre i Solskinnet og følge
Børnenes støjende Leg nede i Gaarden. Vi høre det halvvoksne
Pigebarn øve sig i sin Konfirmandlektie, medens hun klæder sig
om; overvære ude paa Trappegangen et skingrende Skændsmaal
mellem Kvindfolkene paa Kvisten og dem fra Stueetagen; og en
hel Tilværelse af forkommen Elendighed og glædesløst Slæb tegner
sig for os.
Hvoraf kommer det sig, at et Menneske behager sig i at
udmale en saa ynkelig Karikatur paa Mennesker og menneskeligt
Liv — og hvoraf kommer det, at vi læse den lille Skildring med
Interesse — hvad vel enhver vil gøre? Luften herinde i Familiens
Fællesværelse, Strygeemmen og Læderlugten nede fra Vaskeriet
og Skomagerværkstedet, Smørrebrødet, der hentes op fra den
appetitlige Spækhøkerbutik, — hele Fattiglugten og Usseldommen
er tydeligvis noget, vi helst gad vende Øje og Næse bort fra.
Skildringen er heller ikke hverken vittig eller spændende eller
gribende. Det er da ene derfor, man holdes fast ved hele dette
Billede, fordi vi i det genkende Mennesker af samme Stof som vi
selv, og som derfor kræver vor Deltagelse, og fordi vi halvt med
pinligt Ubehag, halvt med trist Smil gense den fælles menneskelige
Natur i denne forkrøblede Tilstand. Man ynkes over den vanføre,
der sidder og sløver sit gavnløse Liv bort og selv føler, hvilken
Byrde han er for sine Omgivelser; over Moderen, der slider sig op for
at forkæle sin Dreng, og over det kønne friske Pigebarn, der er
forudbestemt til at kaste sig væk i Skarnet; ... men det næsten
stikker os i Hjærtet, og vi føle os ligesom skamfuldt berørte, naar
vi se den lille Familie hygge sig i Madam Einersens Stue eller
naar smukke Familiefølelser — i forvrængede Former — træde
os i Møde i al denne Grimhed og Fornedrelse______Der er, i For-
fatterens og Læsernes Følelser overfor det lille Interiør, baade
Bitterhed mod Vanskæbnen, kanske ogsaa nogen Samvittighedsnag,
og saa en tung, sørgmodig Medfølelse, — hvori undertiden et
menneskevenligt Humor kan live op, naar enkelte Solstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
