Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bejiske som det naturlig menneskelige genfinder jeg i Wieds
Fortællinger og deres Motto.
Det er tillige med et vist kynisk Velbehag, at Forf. viser
sit Menageri af „Silhuetter" frem, at han giver disse
Vrænge-billeder af Mennesker og dykker alt ned i denne Atmosfære af
Bestialitet. Det er saa billigt købt at se og tegne Mennesker
saa-ledes. Det er kun for den mest udvendige Betragtning, der kommer
uden Spor af Sympati og med den snævreste Uforstaaenhed, at
den affekterte Husholderske eller den stakkels Ole Stød tage sig
blot komiske ud. Foragt og Latter er saare billige Varer, der
ikke kræver nogen aandelig Overlegenhed; og at bruge Mennesker
i den Grad kun som Silhuetter og stille dem i en saa grel
Belysning, det er virkelig en stødende Mangel paa Dannelse og
„Menneskelighed".
Efter dette kan jeg med’ frelst Samvittighed sige, at Bogen
er god Efifektkunst af den Herman Bangske Skole. Man véd, at
denne kunstneriske Retning, der har sin Gerning at udføre i dansk
Literaturs Udvikling, følger Parolen: Alt for Virkningen! og at
de Skær, den let strander paa, derfor er den grove og den altfor
tydelig tillavede Effekt. Bang selv har i „Stuk" og „Tine" og
„Under Aaget" vist, hvad en kunstnerisk Vilje formaar, som ingen
Midler skyr for at banke en Stemning eller et Syn ind i Læserne,,
men tillige hvor nær en saa brutal Kunst kommer den markskrigerske
Reklame, og hvor mange fine Mellemtoner der gaar tabt under
dens Højrøstethed.
Hr. Wied er Impressionist. Han gaar under sit Ophold
paa Broderens Landgods og snakker med Egnens Folk . .
Proprietærer, Forpagtere, Gaardmænd, Faarehyrden Per,
Fattighusfolkene, Staldkarlen––og disse Samtaler refererer han i Raa-
stoflfet, uden at sætte Kruseduller paa. Han beskriver ikke,
fortæller lidet, men lader Silhuetterne selv udhæve sig gennem deres
Tale. Og denne er omhyggelig bevaret saa urørt, at intet af
Sommerfuglestøvet er blæst af; vi faa nøjagtig stavet a’ for at, ’et
for det osv. og ingen af Ordblomsterne forholdes os; Betoningen
understreges lige saa trættende som hos Herman Bang; Gentagelserne,
Sammenhængsløsheden i Talen — intet bliver vi sparet for. Men
virkelig bliver ogsaa alt meget livagtigt og levende for os, og vi
læser Bogen hurtig og meget let. Og f. Eks. i Skildringen af
Folkefesten i Anledning af Fugleskydning gengives Festpladsen
og de forskellige Forlystelser, Folkemængden, Støjen og Dansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
