Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at lade Øjnene hvile dernede i de kølige Skygger, hvor der var
saa rislende rent og dybt og sort og stille. Den grønne Tang
strakte sig, saa lang den var, for Strømmen, og dens smalle
Bændler bugtede sig ganske lindt ligesom i lokkende Velvære. —“
Man faar ganske som Skipperen Lyst til at drage Klæderne af sig.
Det er sjældent i samme Grad som hos Møller at finde
forenet paa én Haand Ævnen til at beskrive ydre og til at skildre
indre Fænomener.
— Et lige saa fint og personligt Talent som M. om end
mindre modent og vægtfuldt er Johannes Jørgensen. Der er
noget spinkelt og flygtigt ved hans Talent, det mangler Bredde
og langt Aande, flår ikke fuldt Vingefang og føles ikke altid saa
tilforladeligt. De Følelser, det udtrykker, er ikke netop „vægtige
som at løfte paa et gammelt Horn“ og Tankerne fornemmes ikke
netop som „solide Kvaderstene", — men de kan for Resten være
lige vederhæftige for det. Og til Gengæld er der noget let og
graziøst, noget sitrende og flydende ved dette Sjæleliv, som gør
at det bevarer sig saa ynglingeagtigt.
J. J. er i hele sin Aandshabitus den moderne Dilettant —
i Ordets nymodens Betydning. Den Personlighedstrang, der gør
sig gældende rundt om i moderne Kultur som Modsætning til
Tidens personlighedsfjendtlige Retning baade indenfor Politik, Kunst
og Videnskab — denne Trang fører mange Aander til en Art
Subjektivisme, som man nutildags ofte kalder Dilettantisme.
Dilettantismen driver Dyrkelsen af det personlige saa vidt, at den savner
enhver Sans og Respekt for de objektive Realiteter. Medens en
personlig Kultur blot vil sige, at Virkeligheden mødes af en
bestemt Aandsejendommelighed, hvorigennem den brydes og farves i et
personligt Livssyn, saa ser og føler Dilettanten — eller for at
bruge endnu en anden Betegnelse: Egotisten — kun Verden som
sine sjælelige Fornemmelser og Forestillinger, den eksisterer kun
for ham som Pustet, der sætter hans Sjæls Strenge i tonende
Bevægelse, eller som Sangbunden, hvorover de dirre; han kender kun
og lever helt i sit eget Indre og beføler og optrevler det med sin
Erkendelse. Den samme er Forskellen mellem personlig Literatur
og Jegliteratur. Zola er maaske den moderne Forfatter, hvis
Digtning er præget af den magtfuldeste og mest iøjnefaldende
Personlighed, han skriver aldrig om sig selv; men Jegliteraturen
stiller evig og altid det egne lille Selv til Skue i alle Belysninger
og Stillinger. — Saaledes tro ogsaa smaa Nationaliteter ofte, at
Tilskueren. 1892. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
