Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Danmark 1807—14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da det franske Kejserrige 1810 ved Oldenborgs, Hannovers og
Hansestædernes Anneksion blev den danske Stats Nabo. Napoleon
var ikke nogen meget hensynsfuld Allieret og betænkte sig slet
ikke paa at skade Danmark, der dog saa trofast havde staaet ham
bi, hvis han ellers derved kunde gavne sine egne Interesser. Det
var øjensynlig, næst Ønsket om at skade England, det vigtigste
Formaal for hans Kontinentalspærring at fremelske en kraftig
fransk Industri ved Udelukkelse af al fremmed Konkurrence og
Tilvejebringelse af billige Raastoffer. Da den franske Grænse var
bleven skudt frem til Elben, fik ogsaa den danske Stat og da
særlig Hertugdømmerne dette at føle. Følgen af, at ingen
Industriprodukter maatte indføres til og ingen Raaprodukter udføres fra
Frankrig, samtidig med at al Transit gennem fransk Territorium
var forbudt for saadanne Varer, der ikke maatte indføres til Landet
selv, var, at danske Uldvarer og Heste, holstenske Lærreder,
Handsker, Smør, Ost etc. ikke kunde udføres sydpaa, og at
Danmark f. Eks. hverken kunde faa Tømmer til sine Skibe, Humle til
Bryggerierne eller andre Raaprodukter tilførte sydfra.
Trykket af denne Afspærring blev i 1812 saa stærkt, at
Danmark besluttede sig til at gribe til Repressalier, for om muligt
at opnaa Læmpelser. Der blev nu spærret af ogsaa for de enkelte
Fabrikvarer, der før havde kunnet indføres, og langt strængere
Undersøgelses- og Straffebestemmelser paabødes. Meningen
hermed var ogsaa at formindske Luksusforbruget og
beskytte den indenlandske Industri. Disse Hensyn havde
ogsaa været i høj Grad medbestemmende ved de tidligere
Forbudslove. „Patriotisk Dyd og stræng Nødvendighed gik Haand i
Haand, Feltraabet blev: bort med fremmede Varer, først de
engelske, saa det øvrige Udlands; og i Stedet derfor blev det
Borgerpligt at støtte al dansk Industri og kun denne". Det var
ikke blot ved Forbud mod Udlandets Varer, man vilde naa Maalet.
Man støttede ogsaa direkte dansk Haandværk og
Fabriksvirksomhed ved Afholdelse af Industriudstillinger, ved Monopoler,
Privilegier og Koncessioner af alle Slags og endelig ikke mindst ved
Laan af Statskassen til Fabrikanterne. Rubin anfører en Mængde
saadanne Laan til Beløb fra 39,000 D. C. og nedefter, og man maa
unægtelig undres over den Flothed, der i disse knappe Tider
vistes, naar det gjaldt Understøttelse af saadanne rent private
Foretagender. Fabrikanternes Fordringsfuldhed steg da ogsaa
under disse Forhold til det utrolige, som da Papirfabrikant Drew-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
