Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folk bød Farvel.
Regnluften var klarnet af, og Vaarkvelden skumrede. Snart
blinkede Aftenlysningen i Aaretagene ude paa Fjorden, og den ene
Baadkøl efter den anden satte blanke Strimer i det stille Vand.
Paa Bygdevejen skranglede Kærrerne opigennem Beividalen.
En Fjærdingvej foran de andre kørte Henrik og Metje Kajsa.
Den gamle blakke Hest humpede og sled sig frem mod de
mile-sejge Bakker. Stund imellem tog den sig en Hvil, — ingen hyppede
paa den, Tømmerne hang slapt ned om Skækeme.
De to sad op imod hinanden paa Kærren. Under
Klædesbylten mellen Kisten og Høsækken mødtes deres Hænder. Hendes
Haand holdt om hans, som vilde den aldrig slippe; af og til saa
de paa hinanden. Ingen af dem talte; det var, som alt sagdes
dernede mellem Kisten og Høsækken.
Et klart, storøjet Hestehoved vender sig ind imod dem. Saa
gik det langsomt videre.
Forhør.
De Dage, Øvrigheden var paa Gaarden, hørte til de mørke
Punkter i Handelsmand Iversens ellers saa trivelige Tilværelse.
Ikke blivende Sted i Huset, — pyh, og saa disse forbandede
Halsjærn af Flipper!
Iversen stod som en hjemløs, — ja ret som en fremmed
Hund paa sin egen Mark og halede i Flipperne.
Og saa maatte man ovenikøbet staa og være forsigtig for
de fine Støvlerne ude i Novembersølen, — »det gik ikke an at
drage hele Engeskidten ind paa Storsalen", havde Madammen
formanet.
Nu, — det fik være saa galt det vilde baade med
Madammen og Støvlerne, Flipperne og den sorte Bonjour, som klemte
i Ærmehullerne, — det var jo over i Morgen, og Iversen skulde
gærne gaa med Snibel og Hvidt i femten Døgn, kunde han dermed
fri sig fra — det andet!
Han var netop kommen ud fra Forhøret, som holdtes oppe
i Tingstuen. Der havde han maattet fremstaa og afgive nøjagtig
Forklaring om, hvorledes han plejede at ordne sig med Posten,
baade Banko og almindelige, ud og ind fra først til sidst, — han
blev vrængt som en Lomme.
Havde han bare faaet fat i Lensmanden, før han havde
mældt Tyveriet, skulde han med Glæde have betalt ham de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
