Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til enhver Tid min Tale med Alvor og synlig Anstrængelse for at
forstaa mig.
Naar jeg stundum omtalte hendes Forbrydelse, indrømmede
hun med Oprigtighed, at „det var vist stygt“, — uden at jeg
dog kan sige at have sporet nogen indgaaende Anger hos hende.
Hun interesserede mig levende, og jeg opholdt mig
undertiden meget længe hos hende i Cellen. Hvad jeg ligeoverfor
hende som ligeoverfor de fleste af Fangerne da helst dvælede ved,
var at forespejle hende hendes fremtidige Liv, hvilket jeg da søgte
at udmale for hende som lyst og lykkeligt ved Herrens Naade.
Dette bevægede hende umiskendelig, uagtet hendes Ydre ligesom
med Flid søgte at bekæmpe enhver indre Bevægelse. Jeg endte
en Dag en saadan Tale med — ganske pludselig — at spørge
hende om hun længtedes hjem? Det overraskede mig da at se
hendes stærke Bevægelse; hendes Øjne glødede, Taarer pressede
sig Vej gennem dem, og hendes Bryst bølgede stærkt. Hendes
ligefremme Svar udeblev for øvrigt. Min Forundring over denne
tydeligvis meget dybe Hjemve steg, da jeg efterhaanden kom paa
det rene med, at hun ikke syntes at nære den ringeste Sympati
for sin Hjembygd, sine Naboer, sin Bedrift, sin Gaard o. s. v.;
tværtom tydede hendes Udtalelser herom snarere paa rent ud
Forbitrelse.
Efter mangehaande Tilnærmelsesforsøg blev det mig endelig
indlysende, at der i hendes ret sælsomme Natur er indgroet en
dyb og stærk Kærlighed for en vis Henrik Eliesersen, der af de
Metje Kajsa vedkommende Retsakter sés at være dømt til
Fængselsstraf for Delagtighed i Tyveriet, hvilket sidste sés at være begaaet
af Metje Kajsa for at skaffe Penge til Ægteskabs Indgaaelse mellem
de to Delinkventer. Jeg forstod nu, at denne hendes Følelse saa
at sige gennemstrømmede hele hendes Væsen; den forlenede
hende med Resignationens Styrke, den fyldte hendes Tanker i de
lange Ensomhedens Dage. At komme noget nærmere ind paa
hende i denne Henseende var mig imidlertid en ren Umulighed;
hun trak sig tæt sammen om sin Følelse og tillod mig kun at
gætte den ved enkelte Lejligheder.
Jeg tillader mig hermed at anbefale hende paa det varmeste
til Hr. Sognepræsten.
Om en Maaned vil hun, som nævnt, blive hjemsendt, og
vil hun ved sin Dimission herfra blive forsynet med det nød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>