Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var ellers noget, som drog hende did; ti hun gik
stun-dum over uden Ærind.
Dernede kunde hun da møde en bleg, duknakket Mand,
som altid drog sig undaf hende med Næverne i Lommerne og et
skulende Sideblik. Hun saa efter ham, længe, længe, som han
slæbte sig af Sted med sigende Knær og hele sin lange Skikkelse
bøjet over et frugtløst, slidende Liv, — slæbte sig af Sted langs
Strandvejen, ud til Huset paa Berget, hvor Kone og Børn ventede
ham uden Længsel og uden Smil. Hun slap ham ikke af Syne,
før han forsvandt, bag sin skæve, halvhængslede Stuedør.
Hendes Øjne lynede og lyste ud af det sammenknugede
Ansigt under Hovedtørklædet, — som var der presset Brand i
hende indvendig.
Manden var Henrik Eliesersen.
Ved Midnatstid.
Solen stod midnatsrød ind ad Vinduet i Tværvæggen; en
Stribe af den begyndte at vokse sig bredere ind gennem
Langvægsvinduet, Linje for Linje, eftersom Timerne seg frem. Paa
Skaburets støvede Plade ruslede Langviseren af Sted med smaa
Skub i Minutterne, mens Pendulens raslende Knæk inde i Kassen
tikkede og takkede Tiden op i langsomt Alnemaal. Den voksende
Solstribe drog sig længere og længere forbi Uret i Krogen og
forgyldte den finkartede Ulddynge foran. Med bestemte
Mellemrum stak to skrumpne Hænder sig ind i dens gyldne Glans og
føjede en let, rundrullet Ulddot til Dyngen; saa drog de sig atter
tilbage i Dunkelheden, og Karteslagene lød flittig, dæmpet.
Borte paa Bænken laa Katten og sov. Solen naaede just
Vejrhaarene om dens Næse, — de stod op som Gloriestraaler, og
Pus vaagnede mat, spekulerede en Stund, slikkede Poten og
løftede paa Hovedet, vendte sig om mod Rummet og undrede sig
tydeligvis saare over at se sin Madmor oppe og i Arbejde saa
silde. Spørgende saa den derefter mod det gamle Skabur, men
dette vedblev urokkeligt at gaa sit Tik-Ta-a-k, Tik-ta-a-k!
Og Pus sovnede blidelig ind igen.
Solstriben var kommen halvvejs over Melje Kajsas Ryg,
hvor de spidse Skulderknokler arbejdede under Verkenskjolen.
Hun sad bøjet over sit Arbejde med Ryggen til Vinduerne, slig
som hun plejede at sidde, slig som hun havde siddet i tyve Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
