Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høsten venter over Jorden, Vinteren venter i Havet––––
Og saa kommer han endelig en Dag den flyvende
Nordenvind, stemmer sine stærke Skuldre mod Taageme, — af Sted vælter
de, drivende tunge, og under dem breder sig Mørket over det
salte Hav, — frem, frem, til de tørner mod Kystens Klipper,
splittes og sønderflænges, presses ind mellem Skær og Kløfter,
tumler og tordner derindenfor, saa Sejlere i Sund og Fjord de flygter
til Lands, og alle Døre de stænges.
Det lakkede mod Jul, og Uvejret rasede endnu; Uger gik
ind og Uger gik ud i samme Drøn og Brag i Bælgmørket, og da
Fjorddampskibet fjorten Dage efter Rutetid laå ved Langøren
Brygge, holdtes det rent for et Mirakel blandt Folk, at det var
naaet frem i sligt Vejr. Men Is og Snefog laa der ogsaa over det
fra Mast til Side, og knap var Folk om Bord til at kende i
Graa-lysningen for Frostrim i Haar og Skæg, — Skærf og Pelsværk,
Frakker og Shawler i mangedobbelt Pakning.
Haardt nok holdt det at faa losset i Baaden den hele
Bygdens Juleforsyning, men endelig var det da gjort, og Iversens
Baad kom i god Behold tilbage, fuldlastet af Gods og med én
Passager.
Denne ene Passager var Metje Kajsa. Hun gav sig liden
Tid paa Langøren og lagde ivej indover Sletten til Præstegaarden.
Udenfor Døren standsede hun, — greb efter Dør klinken,
men holdt inde. Blæsten för ulende med en vaskende Snedrive
gennem det tomme Gaardsrum, der alt syntes dødt og stængt.
Øverst oppe i Gavlen lyste det gennem Vinduet.
Hun för sammen under det svære Tørklæde; Hjærteslagene
gik, saa hun hørte dem; saa trak hun Vejret dybt, greb resolut i
Dørhammeren og lod den falde med sit dumpe Drøn.
Lidt efter gik Døren op paa Gløtt.
— Om Præsten var at faa snakke med?
— „Nej, Far studerer Prækenen."
Gutten skalv i Mælet af Mørkrædsel; men da hun derude
i Sneen mældte sig at være Metje Kajsa, smældte Døren i, og
Skridtene för opover Trappen indenfor i livræd Hast.
Saa stod hun alene igen — skulde hun gaa? Men da lød
atter Trin indenfor, rolige og faste, og Døren sloges helt op.
„Kom ind, kom ind, Metje Kajsa!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
