- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
766

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stridspunkterne i Grundloven.

„Det nytter ikke at sige, at Grundloven er
„god nok, vel at mærke naar den foretaas og
„udføres, saaledee som man mener, at den bør
„forstaas og udføres, saafremt man ikke har
„noget Middel til at bevirke, at den forøtaaa
„og udføres paa denne Maade af alle de Parter,
„som have Del i dens Forstaaelse og Udførelse *
Klein i Folketinget

Den for faa Aar siden saa hæftig opblussende Kamp om
Parlamentarismen, kan vel nu, indtil videre i det mindste,
betragtes som afsluttet. Det tør vel antages, at man fra Venstres
Side har indset, at Fordringen om Folketingsparlamentarisme
under en Forfatning som vor nuværende med to i det væsentlige
lige stillede, men af saa særdeles forskelligartede Valgretsvilkaar
fremgaaede, lovgivende og finansbevilgende Kamre allerede af
denne Grund er som Retskrav uigennemførlig, medens det maa
være en fjærnere Fremtid forbeholdt, hvad der muligen faktisk
gennem Sædvanens stille Magt kan udvikle sig af Folketingets
Forret til først at behandle de aarlige Finansbevillinger, en
Forret, som rigtignok for Øjeblikket ikke kan siges at være i
synderlig høj Kurs. — Fra højre og Regeringspartiets Side derimod —
og herom foreligger der Tilkendegivelser1) fra ingen ringere
Autoritet end selve Hs. Ekscellence den nuværende Konsejlspræsident —
synes man for saa vidt at ville vedkende sig
Rigsdagsparlamentarisme, som det indrømmes, at Ministeriet, dersom nogensinde

’) Senest bl. a. i Folketinget 18n/8s (Tidende S. 591). .Hvor ofte har jeg
ikke udtalt her i denne Sal, at jeg vilde bøje mig for, hvad dette Ting
og det andet Ting bleve enige om, og at jeg, dersom det var noget, jeg
ansaa for uforsvarligt, vilde overlade det til andre at gennemføre det* —
en Udtalelse, til hvilken Monrad sarkastisk bemærkede: „Saaledes tales
der i denne Sal: andre Steder hedder det, at for at Ministeren skal
kunne blive, maa begge Ting være enige om, at det er ønskeligt*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free